Lokale varer - dansk producerede fødevarer i Kvickly

Lokale varer

Kvickly og Coop indleder med samarbejdspartneren De 5 Gaarde en landsdækkende jagt efter nye lokale og dansk producerede fødevarer.

Vi ønsker at tilbyde vores kunder flere lokalt producerede fødevarer i deres Kvickly. Det gør vi dels, fordi vi oplever en stigende interesse for lokale og regionale fødevarer, dels fordi vi i Kvickly gerne vil tilbyde vores kunder noget andet og mere end vores konkurrenter.

Producenter i hele Danmark inviteres derfor til møder i 8 Kvickly varehuse, hvor man ganske uformelt kan møde indkøberne fra Kvickly, Coop og samarbejdspartneren De 5 Gaarde.

Ønskerne til nye danske lokale varer er, at de smager godt, har en god historie og adskiller sig fra de eksisterende varer. Udover at de selvfølgelig skal være produceret i Danmark og leve op til almindelig lovgivning og fødevaresikkerhed.

”Vi tager ud i Danmark netop som høsten er overstået og mange produkter er allerbedst. Vi håber på denne måde at møde nye samarbejdspartnere, da vi ved der kan være langt for en lokal producent til hovedkontoret i Albertslund” siger kategorigruppechef Esben Meier, som er ansvarlig for projektet hos Coop.

De 5 Gaarde har samarbejdet eksklusivt med Coop gennem mere end 10 år omkring fødevarer baseret på gode råvarer fra 5 danske gårde.

”De nye leverandører skal blot kunne levere til nogle enkelte varehuse i regionen, men den fælles vision for Coop og De 5 Gaarde er, at finde og udvikle dygtige lokale producenter til at sælge varer i hele Kvickly, siger Niels Hasselholm, som er adm. direktør i De 5 Gårde.

Yderligere information: Kategorigruppechef Esben Meier, 5159 2672