Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Blomkålsgratin og spinatsalat

  • 4 pers

Ingredienser

  • 25 g smør
  • 3½ spsk hvedemel
  • 3 æg
  • 1 dl rasp
  • 2½ dl letmælk
  • lidt muskatnød
  • 1 blomkål
  • 1 dl kogevand fra blomkålen
  • 5 g smør til formene
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 fennikel
  • ½ rødløg
  • ½ bakke spinat
  • 1 spsk olivenolie
  • 50 g mandler
  • 2 pærer
  • 2 spsk sojasauce
  • 1 kg kartofler

Fordeling pr. 100 g

  • Energi: 550 Kj
  • Fedt: 33 %
  • Kulhydrat: 52 %
  • Protein: 15 %

Skær blomkålen i små buketter, og kog dem i vand med salt i 4-5 min. (gem lidt af kogevandet til opbagningen). Smelt smørret i en gryde, kom melet i, og pisk sammen. Opvarm mælken i en lille gryde. Hæld 1 dl af kogevandet i opbagningen, og tilsæt den lune mælk lidt ad gangen under konstant piskning. Lad opbagningen småkoge i 2-3 min, og krydr med revet muskat, salt og peber. Tag gryden af komfuret. Del æggene i blommer og hvider, og rør blommerne i den varme opbagning. Tilsæt så de kogte blomkålsbuketter. Pisk hviderne stive, og vend først halvdelen af de stiftpiskede hvider sammen med blomkålsblandingen, og herefter resten.

 

Smør 8 portionsramekiner eller andre forme med lidt smør, og drys med rasp. Hæld blomkålsblandingen heri, drys rasp på toppen, og bag gratinerne i ovnen ved 185° i 15-20 min., til de er gennembagte.

 

Rist mandlerne på en tør pande, fjern panden fra varmen, tilsæt soja, og rør mandlerne rundt. Sæt panden over varmen igen, og rist nogle få sek. Hæld mandlerne på en tallerken, og lad dem afkøle.

 

Snit fennikel og rødløg i tynde skiver, og skær pærerne i tynde både. Kom fennikel, rødløg og pærer i en salatskål, krydr med citronsaft og lidt olivenolie, og vend herefter spinatblade og sojamandler i salaten.

 

Server blomkålsgratinerne sammen med salaten, og spis kartofler til.

 

Tip: Hvis du vil bage blomkålsgratinen i et stort ovnfast fad, skal den bage i 45-50 min. til den er gennembagt.