Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Fasanbryst med ristede kartoffelskiver, grønt, surt og sauce

  • 4 pers

Ingredienser

  • 2 fasaner
  • Kartofler:
  • 1 kg kartofler
  • olie
  • Salt og peber
  • Grønt:
  • 500 g haricots verts
  • 200 g gulerødder
  • 1 spsk. smør
  • Salt og peber
  • Surt:
  • 2 rødløg
  • 1 agurk
  • 1 dl eddike
  • 1 spsk. honning
  • 1 dl vand
  • Salt og peber
  • Fond:
  • Skroget fra fasanerne
  • 2 gulerødder
  • 2 løg
  • 1 lille rodselleri
  • 3 laurbærblade
  • 6 peberkorn
  • 3 enebær
  • 3 dl vin
  • 5 dl vand
  • 1 spsk. olie
  • Sauce:
  • 1 spsk. smør
  • 2 skalotteløg
  • 2 dl fløde
  • 1 spsk. hvedemel
  • 4 spsk. gin
  • 4 dl fond
  • 2 spsk. soja

Fordeling pr. 100 g

  • Energi pr. person: 5410 KJ
  • Energi pr. person: 1288 Kcal
  • Protein: 25 %
  • Kulhydrat: 25 %
  • Fedt: 44 %
  • Alkohol: 6 %

Skær brysterne fri af skroget, evt. med benet på.
Læg fasanbrysterne på køl.
 
Fond:
Skær skrogene ud i grove stykker. Skyl og skræl grøntsagerne og skær dem ud i grove stykker. Varm olien op i en stor gryde og brun skrogene heri. Kom grøntsager og krydderier i og rør godt. Tilsæt vin og vand og skru ned for varmen. Lad det hele småkoge ca. 30 min., indtil der er ca. 4 dl fond tilbage. Sigt fonden, og smid skrog og grøntsager ud.
 
Kartofler:
Skær kartoflerne i skiver og fordel dem på en stor bradepande. Hæld 2-4 spsk. olie over kartoflerne og krydr med salt og peber. Kartoflerne skal bage i ovn ved 180 °C i 40 min - 1 time. Vend dem et par gang undervejs.

Surt:
Herefter tilberedes ”det sure”. Skær rødløgene i skiver, og snit agurken i tynde skiver. Kog en lage af eddike, vand, honning, salt og peber. Vend løgene i lagen, når den koger, og lad dem koge med i ca. 5 min. Tag gryden af varmen, og kom agurkeskiverne i. Smag til.
 
Sauce:
Snit skalotteløgene fint. Smelt smørret i en lille gryde, kom løgene i og rør rundt. Løgene må ikke få farve. Tilsæt hvedemel og lad det stege et par minutter under omrøring. Hæld gin i og rør i et par minutter, hvorefter fond, fløde og soja tilsættes. Kog saucen op under omrøring, smag den til og sæt til side. 

Skræl gulerødderne og skyl bønnerne. Sæt en gryde med vand over. Brun fasanbrysterne i smør på en pande ved stærk varme, indtil de har fået en fin, brun farve. Steg dem i ovnen. De skal have en kernetemperatur på 67 °C. Drys med salt og peber, og lad dem hvile 10 min., før de skæres ud.Mens brysterne hviler, koges gulerødder og bønner i 10 min. Vend dem med en klat smør inden servering. Opvarm saucen og si væsken fra ”det sure”. 

Server fasanbrysterne med ristede kartofler, kogte grøntsager, sauce og lidt surt.