Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Flæskesteg med chili, timian og bagte rødder

  • 6 pers

Ingredienser

  • 1.5 spsk salt
  • 2 kviste timian
  • lidt chili
  • 0.25 tsk allehånde
  • 2 kg kamsteg med svær og uden ben
  • salt og peber
  • 2 dl vand
  • 1 dl hvidvin
  • 1 spsk Maizena
  • lidt kulør
  • salt og peber
  • 3 gulerødder
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 spsk persille
  • 2 æbler
  • 0.5 knoldselleri
  • 1.5 spsk rapsolie
  • 1.5 kg kartofler

Fordeling pr. 100 g

  • Energi: 940 Kj
  • Fedt: 50 %
  • Kulhydrat: 26 %
  • Protein: 24 %

Tjek at sværen på flæskestegen er ridset korrekt gennem sværen og fedtet, ellers ridses forsigtigt med en skarp kniv mellem sværene, (så bliver sværene nemmere sprøde). Bland salt sammen med allehånde, chili og timianblade. Læg flæskestegen på en rist i en bradepande, gnid saltblandingen ind i sværen, og hæld vand i bunden af bradepanden, så vandet står halvt op i bradepanden. Sæt stegen i en kold ovn, tænd så ovnen på 200°, og steg flæskestegen i 1½-2 timer, til den er gennemstegt med en centrumstemperatur på ca. 68-70°. Lad stegen hvile i 15 min. før den skæres i skiver.
Hvis sværen ikke er sprød ved spisetid, skrues ovnen op på 275° eller grill. Sæt flæskestegen ind under grillen, og steg indtil sværen er sprød – hold øje med at den ikke bliver brændt.
 
Sauce: 
Kom 2 dl vand og 1 dl vin i skyen i bradepanden, og hæld det over i en gryde. Fjern fedtet med en ske. Afmål ca. 7½ dl stegesky – hvis du mangler sky, kan du supplere med lidt færdig fond. Kog skyen i ca. 5 min., og smag til med salt og peber. Jævn saucen med maizena udrørt i lidt vand, og kog i yderligere 5 min. Tilsæt evt. lidt kulør til saucen.

Bagte rødder:
Skræl knoldselleri og gulerødder, og skær dem i stave. Læg urterne i et ovnfast fad, og vend dem med rapsolie. Bag urterne i ovnen ved 200° i 30 min. Skær æblerne i mindre stykker, og vend dem i de bagte urter, og krydr med persille, citronsaft, salt og peber.

Skær skiver af stegen, og server sammen med bagte urter, kogte kartofler og sauce.

Der bliver lidt ekstra flæskesteg, så gem resten af den i køleskabet, og spis den som pålæg dagen efter.


Energiberegning pr. pers.: Energiberegning pr. pers.: 3930 kj (940 kcal.) Protein 24% Fedt 50% Kulhydrat 26%


Tip: Du kan også lave flæskesteg i en kuglegrill: Tænd op i grillen. Husk at kullene skal ligge ude i siden af grillen. Krydr kamstegen med salt og peber, og læg den i en foliebakke. Hæld vand ved stegen, så det dækker halvt op omkring den. Placér bakken med stegen på en grillrist, kom låg på grillen, og lad kødet stege i ca. 2 timer, til centrumtemperaturen er 68-70°.