Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Fuldkornspizza med chorizo og grillede grøntsager

  • 4 pers

Ingredienser

  • 20 g gær
  • 3 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 0.5 spsk olivenolie
  • 200 g hvedemel
  • 200 g grahamsmel
  • Fyld:
  • 1.5 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • 2 dl tomatsauce
  • tørret oregano
  • 100 g chorizo pølse
  • 125 g mozzarella i tern

Fordeling pr. 100 g

  • Energi pr. person: 3013 Kj
  • Energi pr. person: 720 Kcal
  • Protein: 15 %
  • Kulhydrat: 51 %
  • Fedt: 34 %

Opløs gæren i vandet, tilsæt salt og olivenolie, grahamsmel og til sidst hvedemelet lidt ad gangen. Drys lidt mel på bordet, og ælt til en glat og smidig dej – pas på med at tilsætte ekstra mel, det gør dejen tør. Dæk dejen med et viskestykke, og stil den til hævning på køkkenbordet i 1 time.

Tænd op i kuglegrillen.

Del dejen i 2 portioner, og rul den tyndt ud på et melet bord til 2 runde bunde på ca. 32-33 cm i diameter, der passer med størrelsen på bagesten/grill. Træk forsigtigt bundene over på hvert sit stykke bagepapir.

Skær squashen midtover, og skær hver halvdel i tynde skiver på ca. 2 mm’s tykkelse. Skær peberfrugten i grove stykker. Pensl grøntsagerne med olivenolie, og gril dem i 1-2 min. på hver side på den varme grill eller en grillpande. Drys med salt.

Læg bagesten eller klinker på grillristen, læg låg på grillen, og lad sten eller klinker varme godt op i ca. 10 min.

Smør imens pizzabundene med tomatsauce, og fordel først ost, så grillede grøntsager på dem. Skær chorizoen i skiver, og læg også dem på. Drys med oregano, og lidt ekstra salt.

Bag 1 pizza ad gangen, løft den i bagepapiret og over på den knaldvarme bagesten/klinkerne, og læg låg på grillen. Bag pizzaen i 3-4 min., og træk så bagepapiret væk. Bag pizzaen i yderligere 3-4 min., løft hurtigt låget, så varmen ikke ryger ud, og tjek om din pizza skal have 3-4 min. mere.

Server pizzaen friskbagt – spis den første, mens i griller den næste.



Eftervarmetip: Lav en hurtig crumble-kage ved at hælde en pose frosne blåbær i et tærtefad, og drysse med 3-4 spsk sukker. Smuldr 75 g havregryn, 75 g mel, 75 g smør, 75 g