Grill-paella med tigerrejer og chorizo

  • 4 pers

  • 35 min

  • Grill

Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Grill-paella med tigerrejer og chorizo

  • 4 pers

Ingredienser

  • 75 g chorizopølse
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 tomater
  • 350 g tigerrejer med skal (optøede)
  • 300 g parboiled ris
  • 2 dl hvidvin
  • 1 liter varm grøntsagsbouillon
  • 1 knsp safran eller 1 tsk gurkemeje
  • 200 g frosne ærter
  • salt og peber
  • 1 potte persille
  • 1 citron i både til servering
  • godt brød
  • tomatsalat eller grøn salat
  • grill + wok til grill

Fordeling pr. 100 g

  • Energi pr. person: 3138 Kj
  • Energi pr. person: 750 Kcal
  • Protein: 21 %
  • Kulhydrat: 57 %
  • Fedt: 17 %

Tænd op i kuglegrillen – lad briketterne ligge rundt i kanten af grillen, så du skaber indirekte varme i midten.

Gør alle ingredienser klar på et fad, du kan tage med ud. Skær chorizoen i små tern, hak løg og hvidløg, skær peberfrugten i strimler og tomaterne i tern. Du kan vælge at fjerne skallerne på tigerrejerne – eller lade dem sidde på, og give smag til paellaen (i det sidste tilfælde, er det rart at sætte skylleskåle på bordet, så I kan skylle fingrene under pille-arbejdet!)

Stil en wok eller jerngryde midt på den varme grillrist. Kom chorizoen i wokken, og lad den stege i sit eget fedt i 2 min. Tilsæt hvidløg og løg, steg til de bliver klare, og tilsæt så ris og peberfrugt. Lad ris og peberfrugt stege i 1 min., og tilsæt så vin. Når vinen er kogt næsten ind i risene, så hæld ca. 8 dl varm bouillon samt safran eller gurkemeje ved risene, vend rundt, og læg låg på grillen. Lad risene simre i 10-12 min., til de er næsten møre – tilsæt mere bouillon undervejs, hvis risene koger tør.

Vend tomater, tigerrejer og frosne ærter i paellaen, og lad den simre i yderligere 5 min. Vend til sidst hakket persille i, og smag til med salt og peber.

Server paellaen drysset med lidt ekstra persille og læg citronbåde ved. Spis godt brød og salat til.

 

Tip: Lav velkomstdrinks før grill-middagen, fx cava med hyldeblomst til de voksne og danskvand med hyldeblomst til børnene.