Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Grovflutes

  • 4 pers

Ingredienser

  • 1½ salt
  • 25 g gær
  • ½ liter vand
  • 1½ tsk honning
  • 275 g fuldkornshvedemel
  • 425 g speltmel
  • 1/4 tsk fennikelfrø

Fordeling pr. 100 g

  • Energi: 1310 Kj
  • Fedt: 4 %
  • Kulhydrat: 85 %
  • Protein: 11 %

Til 2 Voksne og 2 Børn

Smuldr gæren, og rør den sammen med fingervarmt vand i en skål. Stød fennikelfrøene groft i en morter eller med den flade side af en kniv, og kom dem i væsken sammen med salt, honning og fuldkornsmel, og rør det godt sammen. Tilsæt det sigtede speltmel, og rør til dejen er jævn og glat i konsistensen. Drys mel på bordet, og ælt dejen godt sammen – husk den må godt være lidt blød.

Dæk dejen med et klæde, og stil den til hævning i 40 min. på et lunt sted.

Form herefter dejen til 3-4 lange og smalle flutes, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Snit flutene på skrå med en meget skarp kniv, og drys med lidt ekstra groft mel. Dæk flutene med et viskestykke, og lad dem hæve et lunt sted i ca. 30 min. Tænd ovnen på 225°.

Bag flutene i den varme ovn i 20 min. til de er gyldne og sprøde, og afkøl dem på en bagerist.

Servér flutene som tilbehør til aftenmaden, fx til en skål suppe eller en salat, eller fyld dem og spis dem som frokost-sandwiches.  

Tip: Du kan krydre de grove flutes efter behag. Undlad fx fennikelfrø og tilsæt i stedet ½-1 spsk finthakket frisk rosmarin eller timian. Prøv også at tilsætte 2½ dl kogte speltkerner – det smager godt og giver brødet en saftig konsistens.