Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Heksemutters giftige æbler

  • 6 pers

Ingredienser

  • 250 g sukker
  • 0.5 dl vand
  • 6 små æbler
  • 1 tsk lagereddike
  • 1 dl kokosmel til drys
  • 6 ispinde, kraftige træspyd eller blomsterpinde

Fordeling pr. 100 g

  • Energi: 250 Kj
  • Fedt: 15 %
  • Kulhydrat: 84 %
  • Protein: 1 %

Vask æblerne i koldt vand, og tør dem godt med et rent viskestykke. Stik pinde i æblerne.

Kom sukker, vand og eddike i en lille gryde, og smelt det til en gennemsigtig, helt lys karamel – kog karamellen ved svag varme, til den tykner, ca. 15-20 min. Test om karamellen er klar, således: Dyp en pind eller teske i karamellen og direkte derfra over i et glas koldt vand. Er karamellen helt hård og glasagtig, når den kommer op, er den klar.

Drej æblerne rundt i den varme karamel – et ad gangen – så de bliver helt glaserede, vip evt. gryden lidt imens. Dryp hvert æble lidt af over gryden, inden du vender det i kokosmel. Stil æblerne til tørre på et stykke bagepapir.

Spis heksemutters giftige æbler samme dag – men pas på, børn bliver vilde med dem!

 

Tip: Du kan også dyppe æblerne i lidt hakkede mandler eller nødder. Skal æblerne være giftigt røde, kan du komme et par dråber rød farve i karamellen, lige inden du overtrækker dem.