Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Krondyr som simremad

  • 4 pers

Ingredienser

  • 50 g smør
  • 400 g krondyr i tern
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 knuste enebær
  • 2 laurbærblade
  • 6 store gulerødder
  • 1 lille knoldselleri
  • 3 dl portvin
  • 5 dl vand
  • 1 dl flydende vildtfond
  • 2 dl fløde
  • Salt og peber

Fordeling pr. 100 g

  • Energi pr. person: 2336 KJ
  • Energi pr. person: 556 Kcal
  • Protein: 20 %
  • Kulhydrat: 30 %
  • Fedt: 36 %
  • Alkohol: 14 %

Skræl og skær løg og hvidløg ud i mindre stykker og brun det i smør i en stor gryde, sammen med kødet.Kom enebær og laurbær ved og krydr godt med salt og peber. Skræl gulerødder og knoldselleri og skær det i mindre stykker. Kom det i gryden og vend det hele godt rundt.

Hæld portvin ved og lad det koge op. Tilsæt derefter vand og fond, læg låg på og lad det simre ved lav varme i 35-45 minutter, til kødet er mørt. Tilsæt evt. mere fond og vand, hvis der mangler væske. Lige inden servering tilsættes fløde og retten varmes igennem. Ønskes en lidt tykkere sovs, kan jævning tilføjes efter behov.

Serveres med en god grov kartoffel- og rodfrugtmos og gerne med et rundhåndet drys friskhakkede urter og lidt fintrevet citronskal. Retten kan med fordel laves i stegeso. Så skal du blot brune kød, løg og hvidløg af i en gryde og blande det godt med de utilberedte grøntsager, salt, peber, enebær og laurbær i stegesoen. Hæld portvin, vand og fond ved og giv den 1,5 time i ovnen ved ca. 200 grader. Jævn med fløde inden servering.