Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Laksetimbale med dilddressing

  • 6 pers

Ingredienser

  • 250 g laksefilet
  • salt
  • peber
  • 1½ dl piskefløde
  • 2 blade husblas
  • ½ dl hvidvin
  • 1 dl cremefraiche 38%
  • 2 spsk hakkede kapers
  • 100 g røget laks i skiver
  • 1 bakke blandede salater
  • lidt krydderurter fx dild, kørvel og purløg
  • 100 g soltørrede tomater
  • 1½ dl græsk yoghurt 2%
  • ½ dl letmælk
  • 1/4 tsk karry
  • 1½ tsk dijon sennep
  • lidt citronsaft
  • 5 spsk hakket dild
  • 400 g ciabattaflute

Fordeling pr. 100 g

  • Energi pr. person: 1715 Kj
  • Energi pr. person: 410 Kcal
  • Protein: 17 %
  • Kulhydrat: 29 %
  • Fedt: 54 %

Krydr laksen med salt og peber, kom den i et ildfast fad, og bag den i ovnen i 10 min. ved 185 grader. Afkøl laksen.   

Kør den bagte laks i foodprocessoren eller blenderen sammen med piskefløde et kort øjeblik, til massen er jævn. Udblød husblassen i en skål med koldt vand. Opvarm hvidvinen i en gryde, tilsæt den udblødte husblas, og lad det smelte i hvidvinen. Tag gryden af varmen, og lad vinen afkøle, til den er fingervarm. Rør vinen i laksemassen, og vend den forsigtigt med cremefraiche, dild og kapers, og krydr med salt og peber. Beklæd 6 små forme med hver en skive røget laks, og fyld laksemoussen i formene. Sæt formene i køleskabet i ca. 2½ time.

Skyl og pluk salaten, og vend den med krydderurter efter ønske, og soltørrede tomater skåret i strimler.

Rør en dressing af yoghurt, mælk, karry, dijonsennep, citronsaft og dild, og smag til med salt og peber.
  
Vend laksemoussen ud af formene, og anret på tallerkner med salat, krydderurter og dilddressing. Servér med lunt ciabatta-flute til.


 
Tip: Du kan også lave laksemoussen i en lille randform, og anrette salaten i midten. I stedet for soltørrede tomater, kan du vende halverede cherrytomater i salaten.