Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Mexikanske burgere med guacamole

  • 4 pers

Ingredienser

  • 600 g bagekartofler
  • lidt olivenolie
  • 2 kviste timian
  • salt og peber
  • 3 modne avocadoer
  • saften af en ½ citron
  • ½ tsk finthakket chili
  • 2 spsk hakket basilikum
  • 2 tomater
  • ½ rødløg
  • 2 hoveder hjertesalat
  • 500 g oksekød
  • 1 spsk rapsolie
  • 4 skiver cheddarost
  • 4 grove boller eller burgerboller
  • 50 g jalapeños

Fordeling pr. 100 g

  • Energi pr. person: 3264 Kj
  • Energi pr. person: 780 Kcal
  • Protein: 18 %
  • Kulhydrat: 38 %
  • Fedt: 44 %

Skrub bagekartoflerne, og skær dem i både på ca. 1 cm’s tykkelse. Kom dem på en bageplade med bagepapir, og vend dem med olivenolie, timianblade, salt og peber. Bag dem i ovnen ved 200° i ca. 35 min. til de er møre og gyldne.

Guacamole: Halvér avocadoerne, fjern stenene og grav kødet ud. Kom avocadokødet i en skål, og mos det med en gaffel. Rør det med citronsaft, hakket basilikum og finthakket chili, og krydr med salt .
Skær tomater og rødløg i tynde skiver, og skyl og tør salaten.

Form oksekødet til 4 burgerbøffer, og forsteg dem på en pande i lidt rapsolie i 2 min. på hver side. Krydr bøfferne med salt og peber, og læg dem i et ovnfast fad. Kom en skive cheddarost på hver af bøfferne, og sæt bøfferne i ovnen sammen med kartoflerne i 10 min. til de er gennemstegte. Opvarm også burgerbollerne et par min. i ovnen.

Flæk burgerbollerne, smør dem med guacamole, og fyld dem salat, bøffer, jalapenos, tomater og rødløg.
Servér dine burgere med ovnbagte kartofler og resten af guacamolen.


Tip: Variér din burger efter humør – fx med grillet eller stegt kyllingefilet og med andet tilbehør, fx en krydret kålsalat. Find opskriften på kvickly-dk under: Grillede revelsben med kålsalat.