Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Pasta med kylling og soltørrede tomater

  • 4 pers

Ingredienser

  • salt og peber
  • 1 dl bredbladet persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1.5 tsk citronskal
  • 1.5 spsk olivenolie
  • 1 kvist rosmarin
  • 3 kyllingebrystfileter
  • 2 porrer
  • 1 dl parmesan
  • 500 g pasta fx fuldkornskruer
  • 75 g soltørrede tomater (drænet fri for olie)
  • groft brød
  • evt. grøn salat

Fordeling pr. 100 g

  • Energi: 880 Kj
  • Fedt: 19 %
  • Kulhydrat: 59 %
  • Protein: 22 %

Kom de hele kyllingefileter i en gryde, dæk dem halvt med vand, og kom et helt hvidløgsfed, salt, peber og en rosmarinkvist i gryden. Bring det til kogepunktet, og lad det simre i ca. 10 min. ved jævn varme under låg. Træk gryden til side, og lad kødet trække i gryden, imens grønt og pasta klargøres.

Kog pastaen efter anvisningen på emballagen.

 

Skær top og bund af porrerne, og rens dem godt for jord. Snit porrerne i tynde ringe, og skær de soltørrede tomater i mindre stykker. Rist porreringene i lidt olivenolie i en gryde i 3-4 min., til de er møre. Tag gryden af varmen, og vend porrerne sammen med soltørrede tomater, lidt revet citronskal og persille. Skær kyllingekødet i skiver, og vend det i porreblandingen. Smag til med salt og peber.

 

Anret pastaen med en stor skefuld porre-kyllingefyld, og drys med parmesan. Spis retten med groft brød og evt. en grøn salat til.

 

Tip: Du kan bruge strimler af rødløg i stedet for porrer – brug ca. 3 løg, og rist dem, til de er helt møre og søde.