Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Quinoa salat med sojamarinade

  • 4 pers

Ingredienser

  • salt og peber
  • lidt salt
  • 2 tsk ingefær
  • 6 dl vand
  • 100 g cherrytomater
  • 3 forårsløg
  • 0.5 bakke rucolasalat
  • saften af 1/2 citron
  • 1 dl soja
  • 0.25 lille hvidkålshoved
  • 3 dl quinoa fra Urtekram
  • 100 g sukkerærter eller slikærter
  • groft brød

Fordeling pr. 100 g

  • Energi: 430 Kj
  • Fedt: 8 %
  • Kulhydrat: 77 %
  • Protein: 15 %

Kom quinoa i en skål med kold vand, rør rundt, og hæld efterfølgende quinoaen i en sigte, og skyl en ekstra gang. Kom quinoa og 6 dl vand i en gryde, og kog det i 8-10 min. – tag det derefter af varmen, og lad det trække i 5 min. under låg. Kom den kogte quinoa i en skål, krydr med salt, og lad den afkøle.

Rør tamari sammen med ingefær og citronsaft, og vend den afkølede quinoa sammen med tamari-marinaden.

 

Snit hvidkålen fint, og skyl og slyng rucolasalaten i en salatslynge. Skær lidt af top og bund af forårsløgene, og snit dem i tynde skiver på skrå. Blancher sukkerærterne i 1 min. i kogende vand, og hæld koldt vand på dem. Snit sukkerærterne i strimler, og halver de små tomater.

 

Bland quinoaen sammen med hvidkål, rucola, forårsløg, sukkerærter og cherrytomater, og krydr med salt og peber.

 

Server salaten som en del af et vegetarisk aftensmåltid – sammen med et lille udvalg af andre grønne retter – eller lav blot rigeligt med salat, og spis den med masser af groft brød. 

 

Tip: Quinoa er små glutenfri og proteinrige frø, der oprindeligt stammer fra Andesbjergene. Brug quinoa på samme måde som du bruger couscous, ris, perlekorn, bulgur mm.