Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Rugbrød med kerner, 2 stk

  • 12 pers

Ingredienser

  • 1 tsk salt
  • 2 g gær
  • 2.5 dl vand
  • 0.5 spsk honning
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 100 g rugmel
  • 200 g hvedemel
  • 2 spsk salt
  • 9 dl vand
  • 400 g rugmel
  • 400 g rugkerner
  • lidt olivenolie
  • 1 flaske hvidtøl
  • 400 rugkerner
  • 2 spsk maltsirup eller honning

Fordeling pr. 100 g

  • Energi: 3170 Kj
  • Fedt: 8 %
  • Kulhydrat: 83 %
  • Protein: 9 %

Dag 1
Rør vand sammen med gær, tilsæt rugmel, fuldkornshvedemel, salt og honning, og rør det til en grødlignende dej. Sæt surdejen tildækket på køkkenbordet i 1 døgn.
 
Dag 2
Hvis du har en røremaskine, så brug den til forarbejdning af dejen – ellers så håndrør surdejen sammen med vand, salt, knækkede rugkerner, rugmel og hvedemel. Lad dejen hæve i 8-10 timer i en skål på køkkenbordet (rør fx dejen om aftenen inden du går i seng, og arbejd videre med den næste morgen – det er et godt lørdagsprojekt). 

Dag 3
Rør dejen med hvidtøl, knækkede rugkerner og maltsirup. Tag 300 g ’surdej’ fra, og opbevar det i køleskabet til næste gang, du skal bage rugbrød (du skal bage hver 10.-14. dag for at holde gang i surdejen) – og næste gang, du bager, springer du blot Dag 1 over og går direkte til Dag 2.
Kom bagepapir i 2 rugbrødsforme, og smør dem med olivenolie (hvis du har slip-let-forme, så undlad bagepapiret). Fordel dejen i formene, og glat den ud med en dejskraber. Tildæk med et viskestykke, og lad dejen hæve i 3½ time.

Bag rugbrødene i 1 time og 15 min. ved 200°. Vend dem ud af formene, og lad dem afkøle på en rist.
Pak de bagte rugbrød ind i et rent, hårdt opvredet viskestykke, og læg brødene i en pose i nogle timer, så bliver skorpen god og blød.

Pak brødene i poser – frys evt. det ene rugbrød.

Tip: Tilsæt 250 g blandede korn og kerner, du kan lide, fx solsikkekerner, sesamfrø, hørfrø eller lignende.