Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Soyamarineret laks med blomkålscouscous

  • 4 pers

Ingredienser

  • 1 lakseside
  • 1 spsk. honning
  • 2 spsk. soya
  • 1 blomkål
  • 300 g spinat
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. olie
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 små rødløg
  • 150 g spirer
  • 1 spsk. olie
  • 1 tsk. shirasha chilisauce
  • Salt og peber

Fordeling pr. 100 g

  • Energi pr. person: 2946 KJ
  • Energi pr. person: 701 Kcal
  • Protein: 35 %
  • Kulhydrat: 14 %
  • Fedt: 51 %

Rør soya og honning sammen. Læg laksesiden med kødsiden op i et ovnfast fad med bagepapir. Hæld marinaden over og vend herefter laksen, så den ligger med kødet nedad. Bag i forvarmet ovn ved 180 °C  i 25 min. Imens laksen bager: Skær roden af blomkålen, fjern de store blade og del hovedet i små stykker. Skyl dem godt i vand. Blend blomkålsstykkerne lidt ad gangen indtil hele blomkålen er blevet til couscoussmulder. Sæt til side.

Vask spinaten. Læg 100 g (1/3 del) til side til at servere frisk med blomkålen.  Kom resten i en skål og hæld kogende vand over, lad trække et par minutter og sigt væsken fra. Kom den blancherede spinat i en blender sammen med et hvidløgsfed, 2 spsk olie og lidt salt og peber. Blend til en smuk grøn masse. Smag til og miks med couscousen eller servér ved siden af. Skær peberfrugt og løg i små tern. Rist på panden med lidt olie og shirasha. Når stykkerne er blanke, kom da spirerne i og steg indtil det hele har fået lidt farve. Smag til med salt og peber. Undlad eventuelt chilisaucen, hvis du har børn til bords.

Servér hele herligheden med godt brød til.