Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Sprød rødbedesalat med balsamico, honning og brombær

  • 4 pers

Ingredienser

  • 500 g rødbeder
  • 2 spsk balsamico
  • 2 spsk flydende honning
  • ½ tsk revet citronskal
  • saften fra 1 appelsin
  • salt og peber
  • 1 spsk olivenolie
  • ½-1 bakke salatmix fx Napolitana
  • 50 g mandler
  • 2 spsk finthakket skalotteløg eller rødløg
  • 100 g brombær
  • fuldkornsbrød

Fordeling pr. 100 g

  • Energi pr. person: 1506 Kj
  • Energi pr. person: 360 Kcal
  • Protein: 11 %
  • Kulhydrat: 62 %
  • Fedt: 27 %

Skræl og riv rødbederne på den grove side af rivejernet. Rør balsamico sammen med honning, lidt citronskal, appelsinsaft, salt og peber. Vend balsamico-dressingen sammen med revet rødbede og lidt olivenolie – og lad det stå og trække, imens du ordner de sidste ting til salaten.

Skyl salaten, og slyng den i en salatslynge eller en sigte. Hak mandlerne groft, og rist dem gyldne på en tør pande. 

Vend rødbederne sammen med salat, skalotteløg og friske brombær, og drys med ristede mandler.

Server rødbedesalaten med groft brød. Salaten egner sig godt som tilbehør til en ovnstegt kylling eller som tilbehør til oksekød eller vildt.


Tip: Rødbeder i selskab med revet peberrod smager rigtig godt – prøv at tilsætte dressingen ca. 1½ spsk fintrevet peberrod og lidt hakket purløg.