Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Tarteletter med kylling og rodfrugter, 12 stk.

  • 4 pers

Ingredienser

  • salt og peber
  • 35 g smør
  • 35 g hvedemel
  • 2 gulerødder
  • lidt citronsaft
  • 2 kviste timian
  • 1 pastinak
  • 3 kyllingebrystfileter
  • 100 g champignoner
  • 12 Tarteletter
  • 1 potte brøndkarse eller persille

Fordeling pr. 100 g

  • Energi: 170 Kj
  • Fedt: 50 %
  • Kulhydrat: 30 %
  • Protein: 20 %

Skær kyllingekødet i tern. Skræl gulerødder og pastinak, og snit dem i små tern. Rens champignonerne, og skær dem i kvarte.

Kom kyllingekødet i en gryde sammen med timian, lidt salt, peber, gulerødder, pastinak og champignoner, og hæld vand ved, så det dækker. Læg låg på gryden, og kog kylling og grøntsager i ca.15 min., til kyllingekødet er færdigkogt og grøntsagerne møre. Hæld vandet fra i en skål, og brug det til saucen – du skal bruge ca. 5 dl.

Smelt smør i en gryde, rør melet i, og afbag det i nogle min. – hæld den varme væske fra kogningen i opbagningen, og pisk det godt sammen. Kog saucen under konstant omrøring i 5-6 min., til det opnår den rette konsistens, og krydr med salt, peber og lidt citronsaft.

Varm tarteletterne i ovnen efter anvisningen på emballagen.

Bland kylling og grøntsager i den opbagte sauce, og tilsmag evt. med lidt ekstra salt, peber og citronsaft.

Anret tarteletterne med kyllingefyld, og kom friskklippet brøndkarse eller hakket persille på toppen. Beregn 3 tarteletter pr. person, hvis det er en hovedret og 2 pr. person, hvis du serverer dem som forret.

Tip: Lav også tarteletter med kylling og grønne asparges. Udelad champignonerne fra opskriften, og tilsæt i stedet små stykker af grønne asparges 3 min. før kyllingekødet er færdigtilberedt.