Gem

Send på mail

Send
X

Gem opskrift som bogmærke

Gem som bogmærke i din browser, så du nemt kan finde den igen.
Gem

Kopiér link

Kopiér link
X

Tzatziki-laks med kartofler

  • 4 pers

Ingredienser

  • 0.5 agurk
  • 1.5 fed hvidløg
  • 1.5 dl græsk yoghurt
  • 0.5 bakke kartofler fra Lammefjorden
  • Røget laks
  • Ørredrogn
  • Dild
  • Lidt rapsolie
  • Salt, peber og evt. lidt citronsaft

Fordeling pr. 100 g

  • Energi pr. person: 1323 KJ
  • Energi pr. person: 315 Kcal
  • Protein: 39 %
  • Kulhydrat: 21 %
  • Fedt: 40 %

Riv agurken på rivejern i en sigte over en skål. Pres så meget væske ud, som du kan og gem agurkevandet. Del de små kartofler og kog dem let, så de stadig er en smule faste. Hæld kogevandet fra og vend dem med rapsolie, salt og peber. Sæt til side. Lav tzatziki færdig ved at blande revet agurk med presset hvidløg og yoghurt. Smag til med salt, peber og citronsaft. Fyld glassene 1/3 op med kartofler og hæld lidt agurkevand over.

Kom dernæst tzatziki over, efterfulgt af laks (skær evt. skiverne lidt ud, så de bliver lettere at spise). Læg til sidst en lille skefuld rogn øverst og dekorér med dild.