Kornsorter og melsorter i brød fra Kvicklys bagerafdeling

· af Kvickly

…fordi der er så meget mere at smage på end hvedemel og rugmel! Kvicklys bagere er fulde af overraskelser – også når det gælder mel og brød. Vi går nemlig op i at anvende de gamle kornsorter – derved gør vi vores til, at de nogle gange flere 1000 år gamle kornsorter stadig anvendes.

De forskellige kornsorter har hver deres unikke egenskaber og giver brødene en karakterfyldt smag, både hvad angår ølandshvede, emmer, svedjerug…

Her har vi samlet et par af de korntyper og brød, som du finder hos Kvicklys bager:

Spelt

Spelt er en af de ældgamle sorter af hvede og den trives strålende i det danske klima.Brød bagt med spelt har en lidt mørk krumme og en nøddeagtig smag og passer rigtig godt som madbrød.

Emmer

Emmer er en urhvede på linje med spelt og enkorn. Emmerkorn giver en mørk glød til brødet og har en dejlig, aromatisk smag. Emmer har dog ikke så god en bagekraft, så derfor benyttes der ofte hvedemel, når der bages brød på emmer.

Ølandshvede

Ølandshvede blev oprindeligt dyrket på den svenske ø Øland. Det var faktisk i mange år så godt som udryddet, men heldigvis nåede det ikke så langt. Ølandshvede er en blanding mellem vårhvede og spelt. Det giver et meget smagfuldt brød med masser af saftighed.

Svejderug

Svejderug er også kendt som midsommer-rug og har været dyrket siden stenalderen. Navnet refererer til en speciel dyrkningsmetode, hvor hele skovarealer blev afbrændt (heraf navnet ”svejde” = sveden). Når man sådan afbrændte et afmærket skovareal, blev der frigjort store mængder let tilgængelige næringsstoffer, som kornet kunne bruge. Brød på svedjerug er lidt lysere end brød på almindelig rug og holder sig saftigt i lang tid. Det har en fin mild smag.

Manitobamel

Manitoba mel er lavet på en særlig hvedesort, der oprindeligt stammer fra det canadiske distrikt Brød bagt med manitobamel har en let og gylden krumme og skorpe. Manitobamel giver et robust brød med masser af smag og fylde og med en lækker skorpe.

Gå aldrig glip af gode tilbud eller nyheder fra Kvickly

Tilmeld dig Kvicklys nyhedsbrev og få altid de nyeste tilbud, spændende konkurrencer, events, masser af inspiration og nyheder om Kvickly – direkte i din indbakke. Meld dig til nu.

Nærmeste butik

Find en butik i nærheden