5 gode grunde til at cykle

· af Kvickly

Danskerne elsker at cykle. Vi har inkluderet det som en måde at transportere os selv på. Vi cykler til arbejde, til venner, til middag, til koncerter, ud i parkerne, til vandet, til skoven…


Cykling giver ny energi til en lang arbejds- eller skoledag – og på vej hjem klarer det tankerne og giver vind i håret. Og der er masser af gode grunde til at hoppe på jernhesten og få luft i pedalerne. Her kommer 5 bud:


1. Med en cykel slipper du for forsinkede busser eller tog

Ingen forsinkede busser, fyldte tog eller lange bilkøer. Med cyklen er du altid sikret plads – nemlig på sadlen! Cyklisme giver dig bevægelsesfrihed og samtidig frihed over din egen tid. 
Du slipper nemlig for ventetid i bil, bus og tog og kommer nemt rundt i byens smalle gader.


2. Brug cyklen som god motion

Cykelmotion styrker kredsløbet og sætter gang i benene. Det forbedrer konditionen og kroppens evne til at optage ilt i kroppen bliver bedre. Cykling er heller ikke så belastende som løb. Har du fx problemer med dårlige knæ eller overvægt, er cyklen en rigtig god form for motion. Kalorieforbruget er i top, så cyklen er en god måde at fintune kærlighedshåndtagene på.


3. Spar penge ved at cykle

Brug rugbrødsmotoren og spar penge på transporten. Hvor bilen kører på benzin og den offentlige transport har brug for billetter, kører cyklen på sved og muskelstyrke, og det koster ingenting – andet end måske en bid rugbrød, når du kommer frem.


4. Cykling skåner miljøet

Har du 5 km på arbejde, og tager du cyklen i stedet for bilen, sparer du miljøet for omkring 300 kg CO2 om året. Både godt for dig OG dine omgivelser? Dét er da en grund, der vil noget. 



5. Du bliver gladere af at cykle!

Ved cykling frigives kroppens egen "humør-medicin" endorfiner, som faktisk kan gøre dig helt høj og glad og som samtidig dulmer smerter. En cykeltur kan altså gøre underværker på en dårlig dag, så bare se at komme afsted!

 

Gå aldrig glip af gode tilbud eller nyheder fra Kvickly

Tilmeld dig Kvicklys nyhedsbrev og få altid de nyeste tilbud, spændende konkurrencer, events, masser af inspiration og nyheder om Kvickly – direkte i din indbakke. Meld dig til nu.

Nærmeste butik

Find en butik i nærheden