Rid med på chilibølgen

Det er ikke kun Chili-Klaus, der får os til at gå amok i hysterisk stærke chilier. Der huserer en chili-bølge i hele verden, og det er der mange gode grunde til. En af dem er, at både det mexicanske og det asiatiske køkken vinder frem. Og de tager chilierne med sig. Se hvordan, du kan bruge dem - og få gode chili-opskrifter.

Der er ingen tvivl om, at Claus Pilgaard - aka Chili Klaus - og hans populære chilismagningers succes kan aflæses direkte af salget af bomstærke chilier i Danmark. Men faktisk rider han på en international chili-bølge, som er blevet omtalt i medier som Forbes Magazine som “The Global Chili Pepper Craze”.

Ifølge Forbes skyldes trenden blandt andet det meget høje antal af indbyggere med mexicansk afstamning i USA. For vi ved jo, at når noget bliver stort i USA, så kommer det til os andre - før eller senere.

Men helt tilbage i 1492 fandt den opdagelsesrejsende Christopher Columbus chilier i Latinamerika og bragte dem hjem til Spanien - hvorfra de blev spredt og transformerede køkkenerne i blandt andet Indien, Kina og Sydøstasien, som i dag er kendte for at bruge chili i madlavningen.

Og efterhånden som vi rejser mere ud og indrager fremmede madkulturer i vores egen, er vi blevet gladere og gladere for chili. Og kombineret med eventyrlyst og lysten til at prøve egne og andres grænser - og gode grin med Chili Klaus og hans gæster - ja, så har chili-trenden altså i den grad fået fat i danskerne.

 

Det sker der i kroppen, når du spiser chili

Når vi spiser chili - enten som en del af diverse retter eller i ren form - får vi tydelige reaktioner, afhængig af chiliens styrke. Chilipebre er rige på stoffet capsaicin, som kan påvirke vores nervesystem, så det føles som om, vi bliver opvarmede indefra. Mange oplever også at svede, få røde kinder og trykken i ørerne.

10 Chilier til chilismagning eller madlavning

Her får du et overblik over nogen af de mest anvendte chilier, om det så er til madlavning eller chilismagning.

Jalapeño, Fire flame, Serenade, Fresno og Habanero fås allesammen som chilimix i Kvickly. 

Vi anbefaler, at der bruges handsker ved berøring af chili. Undgå kontakt med hud og øjne.

 

Fredag d. 29. mellem 15.00-18.00 og lørdag d. 30. 11.00-13.00 januar kan du komme til chilismagning i Kvickly. 

 

10. Pasilla

Den mørke chili stammer fra sorten Capsicum annuum. Pasilla betyder rosin, og særlig i tørret form ses lighederne i den rynkede overflade. Det er en smuk og mild chili, der er uundværlig til den aromatiske mexicanske sauce "mole". Chilien får en rosinaroma, når den er moden og tørret. Den kan fint bruges som grøn chili, og den bliver helt mørk, når den modner.

Styrke: Cirka 5.000 Scoville.

9. Jalapeño

Denne chili er ganske velkendt som topping på pizza og nachos, hvor man bruger den, før den får sin røde farve. Den stammer fra sorten Capsicum annuum og er en høj plante, frodig og yderig. Selve frugten er først grøn og dernæst rød. Her er der mere styrke i smagen, men stadig en ret mild chili.  Jalapeño spises ofte også som syltede.

Fås i Kvicklys chili mix

Styrke: 2.500 - 8.000 Scoville.

8. Fresno

En 6 cm lang og konisk chili, der er lys grøn til dyb rød, og kødet er medium tykt. Til sammenligning med Jalapeno er Fresno chilipebre en smule stærkere og så er de mindre kødfulde og har tyndere hud. Dette gør den særdeles velegnet til brug i salater, salsa og som syltede.

Fås i Kvicklys chili mix

Styrke: 2.500 – 10.000 Scoville

7. Fire Flame

Fire Flame stammer fra Mexico og er en mellem stærk chili

Fås i Kvicklys chili mix

Styrke: 20.000 - 35.000 Scoville.

6. Cayenne

Long Red Cayenne er en høj, meget frodig og yderig plante. Den er rød og lang.Denne chili bruges ofte i tørret og knust form til krydderiet af samme navn.

Styrke: 30.000 - 50.000 Scoville.

5. Serenade

Serenade er en mellemstærk chili

Fås i Kvicklys chili mix

Styrke: 50.000 - 80.000 Scoville

4. Habanero

Dette er en af verdens stærkeste og absolut mest velsmagende og spændende chilier. Den findes i både gul, orange og rød. Den stammer fra Amazonas, hvorfra den spredte sig til Mexico, hvor den er en fast bestanddel i den stærkt krydrede mad.

Fås i Kvicklys chili mix

Styrke: 200.000 -300.000 Scoville.

3. Fatalii

Denne chili tilhører sorten Capsicum chinense og kaldes også gul lanterne. Det er en meget stærk og meget aromatisk chili. Farven er typisk gulorange. Den har en ekstremt aromatisk mandarinagtig, caribisk smag. Det er en slægtning til habanero, men den er mere aflang og lidt furet.

Styrke: 350.000 Scoville.

2. Bhut Jolokia (Ghost Pepper)

Denne chili er en fusion af to forskellige sorter. I 2007 var dette den stærkeste chili, der kunne opdrives noget sted i verden. Eksempelvis er den 400 gange så stærk som tabascosauce, når man benytter Scoville-skalaen.

Styrke: 300.000 - 1.000.000 Scoville.

1. Carolina Reaper

Carolina Reaper har den nuværende rekord for at være verdens stærkeste chili. Denne chili er specialudviklet og er en krydsning af chilierne Naga Viper og Rød Habanero. Dette er uden tvivl den hårdeste udfordring i en hver chilismagning. 

Styrke: 1.500.000 - 2.200.000 Scoville.

3 opskrifter med chili

Nærmeste butik

Find en butik i nærheden