De mange kødmyter. Er det rigtigt at stegen skal hvile?

· af Kvickly

Det er især, når det kommer til de røde bøffer og den gode steg, at der findes utallige myter om kød og hvordan man tilbereder det. Vi har her – sammen med vores slagter – samlet et udvalg af de største kødmyter og be- eller afkræfter dem nu én gang for alle.

Man kan mærke, hvornår bøffen er færdigstegt, ved at sammenligne følelsen, når man holder lange- og tommelfinger sammen og trykker på huden ved tommelfingere.

Myte! Der er en meget løs tommel(høhø)fingerregel. Der er som bekendt forskel på størrelsen af hænder, så det er ikke en sikker metode. Spørg hellere din slagter, eller se tabellen i artiklen om stegetider.


Man skal lade stegen hvile, efter den har stegt færdig for at undgå, at den taber saft.

Myte! Du taber ligeså meget saft fra stegen, når du skærer den ud efter at have hvilet, som du gør ved at sætte kniven i den med det samme. Dog kan fordelen ved at lade den hvile være, at den sætter sig bedre og ”slapper af”. Hvis du lader kødet hvile, skal du ikke pakke det ind – så steger det nemlig videre.


Hvis man først bruner din bøf hårdt af på panden, lukker man porrerne i kødet, så der ikke løber saft ud under tilberedning. 

Myte! Det gør ingen forskel for kødets saftighed, at du først bruner den af.
Derimod bruner du den af for at lave en stegeskorpe på kødet, der giver den grillede og lidt karamelliserede smag.


Salt på det rå kød, trækker saften ud af kødet

Nej, salt i små mængder øger faktisk mørhed, saftighed og den salte smag i kødet. En let overfladesaltning, kaldet gourmetsaltning, er en nem måde at salte kød på. Men det skal være fint salt, da det nemmere fordeles jævnt.
Gourmetsaltning af koteletter kræver f.eks. blot en knivspids fint salt på hver side. Efter 15 minutters saltning er både mørhed og saftighed forbedret.
Gourmetsaltning af kødet er samtidig med til at mindske stegesvind fra kødet


Man kan koge kødet i stedet for at stege det, hvis man putter for mange bøffer på panden samtidig.

Sandt! Der er masser af vand i muskler. Og hvis du får vandet i kødet til at koge i stedet for at stege det, får de ikke den lækre, karamelliserede note i kødet – i stedet koger du det, så der er stor chance for, at det bliver gråt og tørt. Det samme gælder også med hakket kød.

Gå aldrig glip af gode tilbud eller nyheder fra Kvickly

Tilmeld dig Kvicklys nyhedsbrev og få altid de nyeste tilbud, spændende konkurrencer, events, masser af inspiration og nyheder om Kvickly – direkte i din indbakke. Meld dig til nu.

Nærmeste butik

Find en butik i nærheden