Guide til fisk på grillen

· af Kvickly

Fisk og skaldyr er det perfekte valg, hvis du ønsker lette, smag-fulde grillretter. Og der er masser af variationsmuligheder at vælge imellem. Kunsten er gribe det rigtigt an, så fisken bliver tilpas mør og saftig. Vi guider dig.

   

Fra hele fisk direkte på grillen til saftige pakker med fisk og grønt - til sprøde spyd. Der er nok at vælge imellem. Sundhedstyrelsens anbefaler, at fisk mindst to gange om ugen - mindst 350 gram i alt. Fersk fisk kan altid nøglehulsmærkes og er dermed ikke bare et lækkert valg - men også et sundere.

1. Direkte på grillen

Du kan godt lægge fisk direkte på grillen. Fisk, som stadig har en skindside, er nemmest at have med at gøre, da de ikke smuldrer. Børn grillristen helt ren, når den er varm, før du tænder lægger fisken på. Pensl fisken på skindsiden med olie. Krydr den på begge sider og læg den på grillen på skindsiden. Hvis du bruger kuglegrill, lukker du låget de sidste to minutter. Ellers vender du forsigtigt fisken, og giver den to minutter med skindsiden opad. Hele fisk skal have ca 10-15 minutter og fileter ca 5-10 minutter. Når fiskekødet bliver hvidt (gælder selvfølgelig ikke laks, som er og bliver lyserød) og der trækker lidt hvid saft ud, er den klar. Giv den hellere lidt for lidt end lidt for meget. Tør fisk er en kedelig oplevelse.

2. Dobbeltrist

En dobbeltrist eller “fiskevender” er et fantastisk redskab, når du griller fisk. Den er let at vende, og fisken bliver holdt på plads, så den ikke falder fra hinanden undervejs. Smør risten med olie, krydr fisken, og læg den ind i dobbeltristen. Luk godt og læg den på grillristen. Giv den fem minutter på hver side.

I dobbeltrist kan du grille alle slags fisk. Både hele fisk og fileter. Den er særlig god til bløde fisketyper, der er lidt løse i kødet.

3. Alubakke eller folie

Hvis du ikke har en dobbeltrist, er en alubakke et godt alternativ. Smør den med olie, og læg den krydrede fisk ved. Du kan også lægge grønsager ved og grille med.

I alufolie kan du lave lækre portionsanrettede fiskepakker. Smør folien med olie, og læg fisk, grøntsager og krydderurter i. Luk folien, og læg den på grillen i ca 15 minutter. Server hver pakke på tallerkenerne, og lad dine gæster selv pakke ud og nyde duften.

4. Spyd

Grillspyd er både dekorative og lækre. Her kan du bruge både faste fisk (fx torsk eller sej) og skaldyr som tigerrejer og kammuslinger. Bland dem gerne med stykker af frugt og grønt. Især ananas, peberfrugt, squash, aubergine, tomater, og svampe er godt.

Hvis du bruger træspyd, så læg dem i en skål dækket med vand, og lad dem trække i 10 minutter, før du sætter fisk og grønt på. Så undgår du, at de brænder.

5. Direkte eller indirekte varme

Hvis du griller hele fisk, bliver de bedst på indirekte varme. Det vil sige, at du lægger kullene ude i siden af grillen og fisken i midten - eller omvendt. Fileter bliver bedst på direkte og høj varme. Læg dem på skindsiden, og undgå at vende dem, før de selv slipper risten.

Gå aldrig glip af gode tilbud eller nyheder fra Kvickly

Tilmeld dig Kvicklys nyhedsbrev og få altid de nyeste tilbud, spændende konkurrencer, events, masser af inspiration og nyheder om Kvickly – direkte i din indbakke. Meld dig til nu.

Nærmeste butik

Find en butik i nærheden