Kend dit kød

· af Kvickly

Derfor skal du vælge nøglehulsmærket kød

Vi danskere er glade for kød. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken type vi vælger. Der er nemlig stor forskel på både kalorie- og fedtindhold i de forskellige typer kød. Se hvor stor forskel der er. Og få en lækker opskrift med nøglehulsmærket kød, der også er saftigt.

 

“Spis magert kød og kødpålæg”.

Sådan lyder Fødevarestyrelsen fjerde af syv kostråd.

Og med magert mener Fødevarestyrelsen kød med højst 10 % fedt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi højst spiser 500 gram tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til to til tre middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg.

En del udskæringer fra de firbenede dyr (okse, kalv, lam og svin) er fedtindholdet relativt højt. Dog kan man reducere det ved at skære fedtkanten væk. For en flæskesteg kan man spare ca. 13% fedt ved at skære fedtkanten af,  og for svinekoteletter kan man spare ca. 8%.

På fjerkræ sidder fedtet i forbindelse med skindet. Kyllingebryst uden skind er derfor magert kød med 5 % eller mindre fedt.

And er undtagelsen fra de andre typer fjerkræ og har et meget højt fedtindhold på ca 40%. Det meste sidder dog i forbindelse med skindet.

Kend dit kød

 

Det magre (mindre end 10% fedt pr 100 gram)

Kalkunbryst uden skind

Kyllingebryst uden skind

Mørbrad (alle slags)

Rådyr/krondyr

Hakket oksekød (med <10% fedt)

Roastbeef

Skinke- og kalveschnitzler

Skinkemignon

Svinefilet

Lever og hjerte (alle slags)

 

Det mellemfede kød (10-20 g fedt pr. 100 gram)

Bov (alle slags)

Flæskesteg

Culotte

Højreb

Lammekølle

Hakket oksekød (10-20% fedt)

Hakket skinkekød (10-20% fedt)

Hakket kalv og flæsk (10-20% fedt)

Medisterpølse (10-20% fedt)

Tunge

 

Det fede kød (+30 g fedt pr. 100 gram)

And (hel)

Gås med skind

Stegeflæsk

Bacon

Pølser

Ribbenssteg

Revelsben

Oksetværreb

Oksebryst

Lammebryst

Prøv denne opskrift på magert kød:

Marinerede kyllingebryst med grønt

Gå aldrig glip af gode tilbud eller nyheder fra Kvickly

Tilmeld dig Kvicklys nyhedsbrev og få altid de nyeste tilbud, spændende konkurrencer, events, masser af inspiration og nyheder om Kvickly – direkte i din indbakke. Meld dig til nu.

Nærmeste butik

Find en butik i nærheden