Sådan holder du god hygiejne ved grillen

· af Kvickly

​Det er hyggeligt at grille, men der er god grund til at være forsigtig med hygiejnen, så du ikke bliver syg af den lækre grillmad. I denne guide kan du få gode råd, når du laver mad på have-grillen.

Sådan gør du:
Følg grillrådene: 2 fade, 2 tænger – og husk at vaske hænder.
Du skal især passe på, når du tilbereder fjerkræ og griller udendørs om sommeren.



Følg de tre gode grillråd 

• 2 fade - ét til råt og ét til stegt 

• 2 grilltænger - én til råt og én til stegt kød 

• Vask hænder, når du har rørt ved råt kød. 



Hvis du følger grillrådene, får du ikke spredt bakterier fra det rå kød til det færdigstegte kød og til salaten, brødet og anden færdig mad.


Vask hænder, når du har skåret råt kød eller lagt det på grillen eller stegepanden med fingrene. Få dråber kødsaft fra råt kød med campylobacter-bakterier kan være nok til, at du bliver syg.

Hold råt og stegt kød adskilt 

Det er vigtigt at holde det rå kød adskilt fra stegt kød. Læg det rå kød på ét fad og det færdigstegte på et andet, rent fad. Hvis der kommer bare få campylobacterbakterier fra råt kød eller kødsaft fra det rå kød over på det færdiggrillede kød, på salat eller brød, kan det være nok til, at du bliver syg med mavepine og diarré. 

Hvis du har to grilltænger, så brug den ene til råt og den anden til stegt kød. Ellers brug en ren gaffel til at tage det stegte kød af grillen.
Gennemsteg hakket kød og fjerkræ.


I hele stykker kød som stege og bøffer, sidder bakterierne normalt kun på overfladen. Derfor behøver hele kødstykker ikke at blive gennemvarmet.

Undgå olie og fedt på grillkullene 

Fedt fra kød og olie fra marinade må ikke dryppe ned på de glødende kul. Det udvikler nemlig en tjæreholdig røg, der øger risikoen for kræftfremkaldende stoffer. Læg alufolie under kødet eller brug en marinade uden olie.

Skær det brankede kød fra 

Hvis kødet bliver branket eller forkullet, bør du skære de sorte skorper af og smide dem ud. De brankede skorper indeholder skadelige stoffer, der øger risikoen for at udvikle kræft.

Gå aldrig glip af gode tilbud eller nyheder fra Kvickly

Tilmeld dig Kvicklys nyhedsbrev og få altid de nyeste tilbud, spændende konkurrencer, events, masser af inspiration og nyheder om Kvickly – direkte i din indbakke. Meld dig til nu.

Nærmeste butik

Find en butik i nærheden