Logo

Blå mandag

På Blå mandag fejrer vi hinanden

På Blå mandag fejrer vi alle konfirmanderne. Mandagen efter konfirmationen hedder Blå mandag. Det er en dag med sjov, glæde og fejring med alle dine gode klassekammerater. Dagen er både for konfirmander, nonfirmander og alle andre.

I Danmark var konfirmationen oprindeligt en kirkelig handling, men i 1700-tallet begyndte en tendens med unge konfirmander, der mødtes i Kongens Have i København for at vise deres nye gaver frem. I nyere tid, er det blevet mere moderne at fejre konfirmationen i forlystelsesparker og tage på shopping.

Hvorfor hedder det blå mandag?

Blå mandag har rødder i den katolske kirke, hvor man på fastelavnsmandagen dækkede alteret til med et blåt klæde for at markere starten på fasten. Blå mandag skal symbolisere, at man går en helt ny tid i møde – nemlig voksenlivet, som ifølge traditionen starter ved konfirmationen.

Vidste du?

Den blå farve skal føres videre i konfirmandens tøj på anden dagen, hvor man tradition tro skal være klædt i nyt og fint tøj fra inderst til yderst på den første dag i voksenlivet.

Hvad skal vi lave på Blå mandag?

Det er meget populært for nybagte konfirmander, at dagen bliver brugt på at hygge og fejre hinanden.

Vi har samlet forskellige sjove aktiviteter, du og dine klassekammerater kan begive jer ud i på jeres store dag.

Forlystelsespark

Det er altid sjovt at tage en tur forbi en forlystelsespark. Slik, forlystelser og leg, så kan det ikke blive bedre. Tag dine klassekammerater med til den nærmeste forlystelsespark og køb turpas, så er I sikret den sjoveste Blå mandag.

Shopping

Det er altid dejligt at få nyt tøj! Man kan tage forbi gågaden og shoppe løs i de forskellige butikker. Så kan I alle hjælpe hinanden med at finde nye flotte outfits.

Biograf

Hvis vejret ikke er til at være ude, så kan I alle tage i biografen. Popcorn, cola og en god film med de bedste venner, så kan det ikke blive bedre.

Bowling

Hvis I gerne vil bevæge jer og få brugt kroppen lidt, så kan hele klassen tage ud og bowle. Bowling er en sjov og underholdende aktivitet, og det kan spilles af alle og enhver.

Gode råd til dig og dine klassekammerater på Blå mandag

  • Pas på dig selv og hinanden. Gå altid sammen og sørg altid for at alle er med
  • Tag ikke alle dine gavepenge med – det er ikke sjovt at miste sin pung
  • Pas på dig selv og sørg også for, at dine klassekammerater har det godt
  • Hav din telefon med, så du kan ringe til dine forældre, hvis der sker noget uventet

Gode råd til forældre på Blå mandag

  • Sørg for at have snakket med dit barn om Blå mandag på forhånd
  • Er der fælles klasseregler?
  • Hvor mange gavepenge må der tages med?
  • Sørg for at dit barns telefon er fuldt opladt og hav evt. telefonnumre på dit barns bedste venner samt forældre

Åbningstider i din Kvickly

Skal du handle ind til Blå mandag, så slå dig løs i vores tilbudsavis og se alle de gode tilbud, vi har til dig. Find din lokale Kvickly og se alle åbningstiderne her.

Find butik
Tilbudsavis