Logo

Ansvarlighed

Vi arbejder på at gøre hverdagen og verden lidt bedre 

...og vi gør det forhåbentlig også lidt lettere for dig at købe ind uden problematisk kemi

Vi sagde nul putte til buræg

Vi er selvfølgelig glade for, at vores kolleger i branchen nu har valgt at gøre det samme. For os var det helt naturligt at rydde hylderne for buræg. Det er bedre for hønsene og bedre for alle os, der gerne vil have mere ansvarlighed på hylden. 

Alle Kvicklys Änglamark konservesdåser er fri for hormonforstyrrende bisphenoler. Bisphenol A findes i lakken på indersiden af mange konservesdåser. Stoffet er hormonforstyrrende og forbindes med nedsat frugtbarhed. Derfor har vi fjernet bisphenol A og alle andre bisphenoler - fra alle Änglamark konservesdåser. 

Konserves uden bisphenoler

Førevareemballage uden flourstoffer

Kvickly har indført totalforbud mod flourstoffer i alt madpapir, bagepapir og kageforme. 

Flourstoffer er giftige for både mennesker og miljø. Vælger de vores egne varemærker, er du altid sikker på, at emballagen er fri for flourstoffer. 

Vi har aldrig brugt det stærkt allergifremkaldende stof MI - methylisothiazolinone. 

Vores egne varemærker er uden MI og har altid være det. Og nu har vi også sikret os, at alle vores mærkevare-leverandører ikke bruger stoffet i kosmetik og plejeprodukter i sammenhæng, hvor det udgør en risiko. 

Ingen allergifremkaldende MI i kosmetik og plejeprodukter

Kosmetik og plejeprodukter uden parabener, triclosan og flatater

det er mere end 10 år siden, Kvickly fjernede stofferne fra vores egne varemærker. 

Parabener, triclosan og flatater er under mistanke for at være hormonforstyrrende. Vi forbød dem i vores egne kosmetik- og plejeprodukter flere år før alle andre. 

Kvickly sælger ikke solcreme, som indeholder UV-filtre, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. 

Vi startede med at forbyde stoffer, som er under mistanke for at være hormonforstyrrende i vores egne varemærker. Det er længe siden, og i dag gælder forbuddet alle solcremer på vores hylder. 

Solcreme uden mistænkelige UV-filtre

Svanemærke på alle Coops egne vaskemidler

Der er foreksempel hverken klor, optisk hvidt eller EDTA i vores egne varemærker. 

Hvert år havner mange tons miljøskadelige vaskemidler i kloakken. Vi vil helst vaske med ren samvittighed - derfor har alle vaskemidler fra Kvicklys egne varemærker svanemærket. 

Kvickly har blandt andet forbudt flourstoffer, PVC og NPEO i tøj og boligtekstiler. Det er problematiske stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende og skadeligt for miljøet. 

Farvestoffer og imprægnering kan indeholde kemikalier, som belaster vandmiljøet, når tøjet vaskes. Derfor har vi vedtaget krav til vores producenter, som hører til den allerhøjeste standart i verden. Og vi tester, at kravene bliver overholdt. 

Forbud mod kemikalier i tøj og boligtekstil

Overtøj og regntøj uden skadelige kemikalier

Vi sælger kun overtøj og regntøj uden PVC, ftalater og flourstoffer. 

Vandtæt overtøj kan være overfladebehandlet med kemikalier, der er klassificeret som miljøfarlige - eller som mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Det vil vi ikke være med til. 

Vi siger nej til de to problematiske stoffer i fodtøjet - og i de fleste andre varegrupper. 

PVC er en klorforbindelse, som er farlig for miljøet. De fleste ftalater er mistænkt for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og problematiske for fertiliteten. Vi behøver ikke flere grunde til at forbyde dem.

Nej til PVC og ftalater i gummistøvler og sko

Legetøj fra Kvickly er mere end lovligt

Lovgivningen stiller strenge krav til kemi i legetøj - men vores krav er endnu strengere. 

Selvom en række stoffer er under mistanke for at være hormonforstyrrende og allergifremkaldende, er de tilladt i fx børnekosmetik og sæbebobler. Men ikke hos os. Vi synes, tvivlen skal komme de små kunder til gode. 

Meget skoleudstyr bruges som legetøj, så vi synes, det skal være omfattet af samme krav. 

Hos Kvickly har vi forbudt PVC og ftalater i alt kontor- og skoleudstyr selvom det er lovligt at bruge de problematiske stoffer i disse produkter. 

Vi vil ikke have PVC og ftalater i kontor- og skoleartikler

Mindre kemi og mere sikkerhed på cyklen

Cykler fra Kvickly er både mere miljøvenlige og sikrere, end loven kræver. 

Det er lovligt at putte mange skadelige kemikalier i eksempelvis cykelsadler og håndtag. Hos os er der hverken PVC eller ftalater i cykler og cykelanhængere. Til gengæld tester og kontrollerer vi, om de overholder et sæt skrappe sikkerhedsstandarter.

I Kvickly er kassebonerne fri for bisphenol A og alle andre bisphenoler. 

Kemikaliet bisphenol A er hormonfostyrrende, og kasseboner er faktisk den næststørste kilde til udsættelse for stoffet. Men ikke vores kasseboner. Vi vil nemlig gerne gøre hvad vi kan, for at hverken du eller vi skal have fingrene i farlige kemikaler. 

Betal evt. med Scan og betal og slip for den fysiske bon!

Vi ar også tænkt på din kassebon

Vores lys forurener mindre dit hjem

Det er mere end 10 år siden, vi begyndte at sod- og brændteste alle lys med Kvicklys eget mærke. 

Lyd udleder mange små partikler, når de brænder - og mange lys belaster indeklimaet. Duftstoffer i lys kan desuden være et problem for allergikere og astmatikere. Derfor sælger vi slet ikke duftlys, og vi tester vores egne lys, så vi er sikre på, at de ikke soder og brænder sikkert.

Alle Kvicklys egne boligtekstiler har sundhedsmærket Ökotex. 

Der kan bruges mange forskellige kemikalier til fremstillingen af sengetøj og andre tekstiler, som kommer helt tæt på kroppen. Ökotex betyder, at tekstilerne er fri for sundhedsskadelige stoffer. 

Sengetøj, håndklæder og viskestykker uden skadelige stoffer

Popcorn uden skadelige flourstoffer

Hos Kvickly er du sikker på, at lækkerierne er fri for flourerede stoffer. 

Siden foråret 2015 har vi kun solgt microovns-popcorn i poser uden flourerede stoffer. Stofferne er skadelige for både mennesker og miljøet.

Hos Kvickly og Coop tjekker vi al dansk og udenlandsk frugt og grønt hver uge. 

Det er ikke noget nyt, at vi sender vores frugt og grønt til test i laboratoriet. Det har vi altid gjort, for det er den eneste måde, hvorpå vi kan have ordenligt tjek på fødevaresikkerheden. 

Ugentlig laboratoriekontrol af frugt og grønt

Hos Coop og Kvickly har vi i mere end 40 år haft fokus på at gøre det lettere at købe ind med omtanke. Vi har flere gange været først med at fjerne kemikalier, der senere er blevet forbudt ved lov. I dag er Kvickly den kæde, der har allerflest varer uden skadelige kemi. I Danmark - og i hele verden. Så vi tør godt kalde os verdensmestre i kemi. Det er vi stolte af.

"Vi er faktisk den eneste kæde i verden, der er så ambitiøse i vores indsats mod skadelige kemikalier."

- Malene Blume Teller, Kvalitetschef

Find butik
Tilbudsavis