Ingredienser
Kom æbleeddike, hvidvin, gulerødder og skalotteløg i en lille gryde og lad det hele koge godt igennem til der kun er ca. 1½ spsk tilbage. Det må ikke tage farve. Tag gryden fra varmen. Pisk et par klumper koldt smør i gryden. Når disse er blevet bløde, kommes en lille ekstra klump smør i og der piskes videre med piskeris.
Sæt gryden over meget svag varme, mens der stadig piskes. Tilsæt resten af smørret i små klumper i, efterhånden som de foregående stykker er blevet cremeagtige. Saucen skal være tyk og elfenbensfarvet ligesom hollandaise. Tag gryden fra varmen så snart alle smørklumperne er pisket i saucen. Pisk endnu et øjeblik. Smag saucen til med salt og peber. Skær squash i lange strimler med en kartoffelskræller og tilsæt den i saucen.
Imens steges kammuslingerne på en varm pande i lidt olie. Når de er gyldne på begge sider, tages de af panden og krydres med hvidløgsolie, paprika og salt. Servér med Beurre blanc og pynt med frisk dild.
Tip: Vores forslag til nytårsmenuen er, at du serverer Oksemørbrad til hovedret og Soufflépande-kager til dessert. Og så skal der naturligvis Kransekage på bordet, når klokken slår 24. Du finder alle opskrifterne her på kvickly.dk