Påsken i Kvickly

Påsken giver associationer om alt fra gullige påskeliljer og påskepynt i samme, smukke nuancer til lækre påskeretter og påskefrokoster samt leg og familiehygge i påskedagene.

Påsken er på alle leder og kanter en herlig højtid, men hvad er påsken i historisk- og moderne forstand? Hvad dækker de forskellige påskedage over? Og hvorfor pynter vi op, som vi gør omkring påskedagene?  

Vi giver dig her et overblik over den danske påske, og hvad den indebærer – fra påskedagenes betydning til lækre påskeretter. Dertil får du en skøn opskrift på påskeretten over dem alle: Lækre, hjemmelavede tarteletter med høns i asparges!

Hvad markerer påsken og de forskellige påskedage?

Påske er ofte beskrevet som den vigtigste højtid for kristendommen, og påsken er ligeledes vigtig i den jødiske tro. For kristne betyder påsken Jesu soningsdød og fejringen af hans opstandelse. For jøderne forbindes påsken med fejringen af deres befrielse fra Egypten med festen Pesach.

Det kan være svært at finde rundt i de forskellige påskedage samt at finde ud af, hvornår påsken falder, da påsken kan rykke sig flere uger år for år.

Påskedag falder nemlig altid på den første søndag efter fuldmåne efter det første forårsjævndøgn – og derfor kan påskedag ligge mellem den 22. marts og den 25. april.

Af samme grund varierer det også fra år til år, hvornår mærke- og helligdage som Fastelavn, Store Bededag, Kristi Himmelfart samt Pinsen ligger i kalenderåret.

Påskedagenes betydning

Har du fulgt rigtigt godt med i Kristendomstimerne i folkeskolen, ved du selvfølgelig præcis, hvilken betydning de forskellige påskedage som palmesøndag, skærtorsdag, langfredag samt første påskedag har.

Hvis ikke, så er du helt sikkert ikke den eneste – og der er heldigvis råd at hente!

Få et lille brush-up på, hvilken betydning de forskellige påskedage har i den kristne påske herunder.

Palmesøndag

Palmesøndag er den sidste søndag før påske.

Palmesøndag er den dag, Jesus ankommer til Jerusalem på en æselryg. Her bliver han modtaget som en sand konge med viftende palmeblade og med store bifald og glædeudbrud til følge.

Jesus bliver senere palmesøndag salvet af kvinden fra Betania.

Psst!
Salvning – eller salving, som det også hedder – er en ceremoni, hvor en præst eller monark bliver indviet i et guddommeligt/helligt embede. Det sker ved, at vedkommende bliver gnedet ind i velduftende salve eller olie.


Hvornår falder palmesøndag i 2019?
Søndag den 14. april.


Skærtorsdag

Skærtorsdag vasker Jesus disciplenes fødder og spiser det jødiske påskemåltid – og altså det sidste måltid - med dem. Ved det sidste bæger bryder han af og indstifter her den kristne nadver, der sammen med dåben udgør den lutherske kristendoms to sakramenter.

Det er under dette måltid, Jesus bliver forrådt af Judas for 30 sølvpenge.

Vidste du?
”Skær” i skærtorsdag betyder ”ren”.

Senere går Jesus ud i Gethsemane Have og beder om at slippe for de pinsler, der venter ham – men i nattens mørke bliver han fanget af romerske soldater, og det er ved denne lejlighed, at Peter benægter at være sammen med Jesus tre gange.

Hvornår falder skærtorsdag i 2019?
Torsdag den 18. april.


Langfredag

Langfredag dømmer den romerske statholder, Pontius Pilatus, sammen med folkemængden, Jesus til døden. Samtidig kræver folkemængden den hærdede massemorder, Barabbas, frigivet.

Vidste du?
For en lille håndfuld årtier siden var langfredag en lukkedag, hvor ingen butikker måtte holde åben. Går vi endnu længere tilbage, har langfredag haft en karakter af sørgedag, hvor man kun måtte spise ringe mad.

Jesus tornekrones, bliver pisket og skal bære sit kors af Via Dolorosa op til Golgata, hvor han bliver korsfæstet med en forbryder på hver side.

Efter ni timer på korset udånder Jesus efter at have råbt: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?".

Hvornår falder langfredag i 2019?
Fredag den 19. april. 


1. påskedag

1. påskedag – eller påskesøndag, som det hedder i mange folkemunde - er den dag, hvor kvinderne efter sabbatten går op til Jesu grav og gør sig den forbavsende opdagelse, at stenen foran graven er væk.

De møder i stedet en engel, der fortæller, at den de søger, ikke er at finde her, da Jesus er opstanden fra de døde og gået forud til byen Galilæa.

Vidste du?
I de synoptiske evangelier fremstår Galilæa, der ligger i den nordlige del af Palæstina, ofte som ”livets land”, som er i skærende kontrast til Judæa i syd, hvor Jesus blev henrettet, som kaldes ”dødens land”.  


Kvinderne bliver lige dele skræmte og forundrede, og de skynder sig væk uden at sige noget til nogen.

1. påskedag har ikke den samme, store kristne betydning som de øvrige påskedage, men i mange kirker mindes man denne dag og dens budskab med glæde. 

Hvornår falder 1. påskedag i 2019?
Søndag den 21. april.


2. påskedag

2. påskedag er ligesom 2. juledag og 2. pinsedag en ekstra helligdag, som forlænger fejringen af de tre største højtider i kristendommen.

Der er altså ikke nogen decideret bibelsk grund til, at vi fejrer 2. påskedag – eller 2. juledag og 2. pinsedag på samme måde som øvrige helligdage har en klart defineret betydning i kirkelig forstand.

I folkelig forstand er 2. påskedag mest af alt forbundet med ”en ekstra fridag”, hvilket jo altid er kærkommen. 

Hvornår falder 2. påskedag i 2019?
Mandag den 22. april.


Fra hellige påskedage til herlige påskeretter

I dag er påskefrokost med sine mange lækre påskeretter en af de mest essentielle dele af påskedagene. Men hvad er det lige, der karakteriserer en traditionsrig påskefrokost?

Den traditionelle påskefrokost starter typisk med kolde forretter, efterfulgt af en lun og lækker hovedret (ofte påskelam) og afslutningsvis en dessert, der kan spænde lige fra kage til ostebord.

Hvis du har mod på at udvide det traditionelle påskebord, så kan du med rette servere en lækker, cremet tunsalat eller hjemmelavet karrysild på rugbrød som forret.  

Hvis din påskefrokost skal have et ekstra nøk opad på skalaen, kan du give dig i kast med at lave tarteletter med høns i asparges – det vil uden tvivl give glade munde og sprængfyldte maver hele vejen rundt om påskebordet.

Det er en sag, vi selvfølgelig gerne støtter, så vi giver herunder vores allerbedste opskrift på tarteletter med høns i asparges!


Tarteletter med høns i asparges – den ultimative påskeret, der tager både kegler og bukseknapper

Tarteletter med høns i asparges er en favorit i det klassiske, danske køkken (og hjem) og går derfor helt perfekt til det traditionsrige påskebord.

Tarteletter han nærmest opnået kultstatus herhjemme, og der er ikke langt imellem tarteletfestivaller og diverse tartelet-events. Klassiske tarteletter har sågar på nogle kanter i landet fået tilnavnet ”jyske cupcakes”.

Uanset hvad du kalder dem, så husk at der gerne skal være plads til en lækker påske dessert efterfølgende.   


Høns i asparges i den klassiske husmorudgave 

Herunder finder du vores opskrift på ”ægte”, klassiske tarteletter. Opskriften er til fire personer. Gang selv op, så det matcher antallet af påskefrokostgæster. Og måske det er en god idé at lave lidt ekstra - det er jo ikke uden grund, at tarteletter har fået den kultstatus, de har herhjemme. 

Både tarteletter og høns i asparges er slet ikke så kompliceret at lave og tager ikke mere end ca. 30 minutter.


Ingredienser til høns i asparges

  • 4 kyllingefileter
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 glas silkeasparges
  • 40 g. smør
  • 4 spsk. hvedemel
  • 4 dl. minimælk
  • 2 hjertesalater
  • 1 bundt persille  
  • Rapsolie
  • Salt
  • Peber


Opskrift på tarteletfyld a la høns i asparges

  1. Kom kyllingen i en gryde og kog i 15 min. i letsaltet vand. Skær herefter kyllingen i mundrette stykker.

  2. ”Knæk” de grønne asparges og skær rodenden til, så du får nogle flotte aspargesstænger.

  3. Kom de grønne asparges i en gryde med lidt rapsolie og en smule salt. Hæld kogende vand over og lad det koge op i et minut. Hæld derefter vandet fra, skær de grønne asparges i mundrette stykker og lad dem ligge på et viskestykke eller lignende.

  4. Dræn de hvide asparges og skær dem i mundrette stykker. Gem ca. 1 dl. Lage.

  5. Varm smørret op i en gryde, pisk hvedemel i og spæd op med aspargesvand og mælk. Lad saucen simre et par minutter og smag derefter til med salt og peber.

  6. Tilsæt kyllingen og de to slags asparges i saucen og varm igennem.

Det kan være en god idé at give saucen et lille pift citron eller anden syre for at bryde en smule med fedmen, der dominerer retten.


Opskrift på hjemmelavede tarteletbunde

Vi gør som i TV-køkkenet og ”har snydt en lille smule” ved at bruge en pakke butterdej i steder for at lave én selv – så helt ”hjemmelavet” bliver det altså ikke. Det skal selvfølgelig ikke afholde dig fra at slå en butterdej op og bruge i stedet.


Det skal du bruge:
1 pakke butterdej
Tarteletforme
Olie


Sådan gør du:

  1. Spray dine tarteletforme med olie

  2. Fyld formene med et mellemtyndt lag butterdej.

  3. Sæt endnu en tarteletform i hver form med butterdej, så dine tarteletter holder sin fine form.

  4. Bag tarteletterne ved 180 grader i ca. 8 minutter til tarteletterne er flotte gyldenbrune.


Så let er det!

Men husk, at der altså heller ingen skam er i at købe tarteletbundene færdiglavede – bare husk at varm dem igennem, inden du fylder dem med høns i asparges. Ellers kan de godt klæbe lidt til ganen, hvilket du selvfølgelig gerne vil undgå.

Herefter er det så simpelt som at fylde høns i asparges i dine tarteletbunde, og drys slutteligt med persille – både for smagen og synets skyld.

Velbekomme!


Fra høns til (påske)æg

Hønen eller ægget? Til påske får vi gerne begge dele – til hver sin tid og uden at stille spørgsmål ved rækkefølgen. 

Påskeægget – som et chokoladeæg i farverig indpakning - er i høj grad blevet et symbol på påsken i Danmark. Samtidig er en typisk påskeaktivitet at puste og male æg.

Men hvilken betydning har påskeægget historisk set?  


Påskeæggets forskellige betydninger

  1. Som værende et tegn på forår
  2. Et symbol på frugtbarheden eller
  3. Et symbol på, at Jesus’ opstandelse påskemorgen


To typer påskeæg

Herhjemme har vi typisk påskeæg i to forskellige udgaver:

  1. Chokoladeæg i farverigt sølvpapir, der kan vindes i ved at sende gækkebreve – og ligeledes kan du ende med at skulle give et påskeæg i chokolade, hvis modtageren af dit gækkebrev gætter, at du er afsenderen.

  2. ”Rigtige” æg, der pustes tomme for æggehvider og -blomme og efterfølgende males i flotte farver. Påskeæg er med andre ord ægte DIY påskepynt, det både er sjovt og hyggeligt at lave – og som efterfølgende kan pynte i hjemmet.

Herunder får du historien om, hvordan chokoladepåskeæggene er blevet del af den danske påske.


Hvor stammer påskeægget fra?

Ofte er det påskeharen, der har gemt påskeæggene i haven, hvorfra de skal findes, inden de kan nydes og spises. Skikken med påskeharen stammer helt tilbage fra 1700-tallets Tyskland og Holland og har sidenhen bredt sig verden over.

Påskeæg gives også som gave af dem, der ikke kan gætte det traditionsrige gækkebrev. Traditionen foreskriver, at hvis man ikke har gættet afsenderen af et gækkebrev inden for tre dage efter modtagelsen, skal man give et påskeæg.

Gækkebrevet er en dansk opfindelse og kan dateres tilbage til 1700-tallet. At gække eller at drive gæk med nogen, betyder at drille. Gækkebreve skrives primært kunstfærdigt og på papir med klippede mønstre.


Tilbud på påskevarer i Kvickly

Hvis du mangler at købe det sidste til påsken, eller skal købe et påskeæg til afsenderen af et gækkebrev, du ikke kan knække, så kan du med rette læse vores tilbudsavis og se vores mange påsketilbud.

Du kan også se, hvor din nærmeste Kvickly butik ligger.

God påske!