Påsken har ramt Kvickly

Påsken er for mange en blanding af forårets farverige blomster, påskefrokoster med snaps og sild, påskepynt og hygge. Men hvad er påsken egentlig og hvor kommer de farverige påskekyllinger fra? Vi giver dig her et overblik over den danske påske og hvad den indebærer.

Fakta om påsken

Påsken anses som værende den vigtigste højtid for kristendommen og er ligeledes vigtig i den jødiske tro. For kristne betyder påsken Jesu soningsdød og fejringen af hans opstandelse og for jøderne betyder det fejringen af deres befrielse fra Egypten med festen, pesach.

Det kan være svært, at finde rundt i de forskellige påskedage samt at finde ud af, hvornår påsken falder. Påskedag falder altid på den første søndag efter fuldmåne efter det første forårsjævndøgn.

Det betyder, at påskedag kan variere fra 22. marts til den 25. april, hvor Fastelavn, St. Bededag og Kristi Himmelfart samt pinsen alle retter sig ind efter påsken og dermed falder disse dage også forskelligt fra år til år.

Påskedagene har hver sin historie og betydning og det kan være svært at skelne dem fra hinanden.

Palmesøndag:

Jesus ankommer til Jerusalem på et æsel og bliver modtaget som en konge med viftende palmeblade. Han bliver senere salvet af kvinden fra Betania.

 

Skærtorsdag:

På denne dag vasker Jesus disciplenes fødder og spiser det jødiske påskemåltid med dem. Ved det sidste bæger bryder han af og indstifter her den kristne nadver.

Herefter går han ud i Gethsemane Have og beder om at slippe for det, der venter ham – men i nattens mørke bliver han fanget af romerske soldater og det er ved denne lejlighed, at Peter benægter at være sammen med Jesus tre gange.

 

Langfredag:

Den romerske statholder, Pontius Pilatus, dømmer sammen med folkemængden Jesus til døden. Jesus tornekrones, bliver pisket og skal bære sit kors af Via Dolorosa op til Golgata, hvor han bliver korsfæstet. Efter ni timer udånder han, efter at have råbt ”Min Gud, min Gud hvorfor har du forladt mig?”

 

Påskedag:

Kvinderne går efter sabbatten ud Jesu grav, men finder at stenen foran graven er væk og en engel sidder på den plads, hvor Jesus lå. Englen fortæller, at Jesus er genopstået og er gået forud til byen Galilæa.

 

Sådan laver du en lækker påskefrokost

Påskefrokost er en af de mest essentielle dele af påskedagene og at kunne sammensætte en god påskemiddag er et must. Den traditionelle påskefrokost starter med den kolde forret, efterfulgt af den lune hovedret og afslutningsvis den lækre dessert.

Hvis du har mod på at udvide det traditionelle påskebord, så kan du med rette servere en lækker, cremet tunsalat eller hjemmelavet karrysild. Hvis din påskefrokost skal have et ekstra nøk på skalaen, kan du med rette give dig i kast med tarteletter med grønne asparges og rejer.

Det er en favorit i det klassiske køkken og går derfor perfekt til det traditionsrige påskebord. Retten er meget let at lave og tager ca. 30 minutter.

 

Det skal du bruge:

  • 1 rulle færdig butterdej
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 bundt frisk dild
  • 4 æg
  • 100 gram rejer
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1,5 dl piskefløde
  • Saft fra 1 citron
  • 1 fast muffinform af metal eller silikone med plads til 12 styks

 

Sådan laver du de perfekte tarteletter:

 

1) Tænd ovnen på 200° og smør muffinformen med olie. Rul butterdejen ud og udstik 12 cirkler (eventuelt med et glas) og læg dem i muffinformen, så dejen formes som tarteletter.

 

2) Pisk æg og fløde sammen i en skål og krydr dernæst med lidt salt og peber.

 

3) Gennemskyl de grønne asparges, bræk den nederste del af og skær dem i 3 cm lange stykker. Bring herefter en gryde med vand i kog og kog aspargeserne i 3 minutter.

 

4) Afkøl de kogte asparges under koldt vand og vend dem i den sammenpiskede æggemasse og fordel blandingen i butterdejstarteletterne. Bag dem herefter i ovnen i 15-20 minutter til de er faste og gyldne.

 

5) Skyl og hak dilden og vend herefter rejerne i dilden og smag til med salt, peber og citronsaft.

 

6) Anret rejerne oven på de varme tarteletter og server straks.

 

Tarteletterne kan nemt gå sig som forret og retten rækker til ca. fire personer.

 

Tips til påskefrokost menuen

Til den traditionsrige påskefrokost er det som sagt kombinationen af det kolde og det varme, der gør sig gældende.

 

Forret

Som tidligere nævnt, så er den kolde forret gældende ved det traditionsrige påskebord. Ofte er det både sild og rejer, der bliver serveret og med rette. Begge dele går perfekt til en påskefrokost og den tilhørende snaps.

Prøv eventuelt at lave din egen karrysild med æble, rødløg og kapers og server den til lækkert, friskbagt rugbrød.

 

Hovedret

Til hovedret er det de lune retter, der gør sig gældende og det er her, hvor en saftig lammekølle, en helstegt kylling eller lækker oksemørbrad gør sig gældende.

Hvis det er tanken om en mør og velsmagende lammekølle, der lokker, kan du med rette give dig i kast med en grillet lammekølle med asparges. Retten er både nem at lave, ufattelig velsmagende og egner sig perfekt til påskefrokosten.

 

Vidste du?
Den kristne påske har lånt flere ting fra den jødiske højtid, fx påskelammet.

I Det Gamle Testamente reddede blodet fra et lam jøderne fra døden og lammet anses ofte som værende et billede på Jesus, der ofrer sig for at redde menneskene.

Dessert

Som dessert kan du med rette servere et lækkert ostebord eller en anden sød dessert, der passer til selskabet. Du kan eksempelvis forsøge dig med kærnemælkscreme med jordbær og kanelcrunch, der med garanti vil fuldende påskefrokosten.

 

Hvorfor har man påskeæg?

Påskeægget bliver ofte forbundet med tradition og hygge og er en fast del af højtiden. Symbolsk set har påskeægget flere betydninger, der både anses som værende et tegn på forår, et symbol på frugtbarheden eller et symbol på at Jesus bryder ud af påskemorgen. De fleste påskeæg er af chokolade og gives typisk til børn og barnlige sjæle påskemorgen.

Påskeæg er kendt for at have utallige af farver og mønstre på sig, og familie og venner samles ofte omkring udsmykningen af påskeæggene.

Hvor stammer påskeægget fra?

Ofte er det påskeharen, der har gemt påskeæggene i haven, hvorfra de skal findes inden de kan nydes og spises. Skikken med påskeharen stammer helt tilbage fra 1700-tallets Tyskland og Holland og har sidenhen bredt sig verden over.

 Påskeæg gives også som gave af dem, der ikke kan gætte det traditionsrige gækkebrev. Traditionen foreskriver, at hvis man ikke har gættet afsenderen af et gækkebrev inden tre dage, skal man give et påskeæg.

Gækkebrevet er en dansk opfindelse og kan dateres tilbage til 1700-tallet. At gække eller at drive gæk med nogen, betyder at drille. Gækkebreve skrives primært kunstfærdigt og på papir med klippede mønstre.

Påskepynt

I påsken er der adskillelige måder, man kan pynte op til højtiden på. Alt fra gamle gækkebreve og påskekyllinger, til de traditionelle, kristne ting såsom tornekronen eller korset, der kan pryde hjemmet.

De hvide og gule påskekyllinger samt de farverige påskeæg og påskeliljer er alle ting, der kan sætte lidt ekstra farve og kulør på hverdagen og nemt kan bringe et smil frem. Det er især påskeæggene, der ofte kan fås i mange forskellige størrelser og farver, der er et hit blandt børnene – især når det endelig kan spises.

Find påskens Kvickly tilbud

Hvis du mangler at købe det sidste til påsken, så kan du med rette læse vores tilbudsavis og se vores påsketilbud.

Derudover kan du besøge din nærmeste Kvickly butik og se mange flere friske, velsmagende og lækre tilbud.