Engang var det næsten kun kork, vi forseglede vores vinflasker med. Men efterhånden er der kommet mange forskellige lukkemetoder: nu bruger vi både korkpropper, skruelåg og plastikpropper eller ’kunstpropper’. Men hvilken prop er bedst og fortæller den noget om kvaliteten af vinen? Hvad betyder det, når en vin ’har prop’? Og hvilken prop kommer dét så fra?

Vin med korkpropper

Kork er et materiale som kommer fra korkegens bark og Portugal står for mere end halvdelen af verdens kork-produktion. Korkpropper kan komme i meget forskellige kvaliteter.

Fra de billige, der er fremstillet ved at presse og lime små korkstykker sammen, til de førsteklasses korkpropper, der er lavet fra et helt stykke kork. Risikoen ved korkpropper er, at de kan afgive dårlig smag til vinen, hvis barken der blev brugt var ’syg’. ’Propsmag’ er en af de mest almindelige fejl ved vin og kan kendes ved en ubehagelig, næsten muggen lugt af karklud eller kælder.

Vinen skal ligge ned hvis du opbevarer den i længere tid, for at undgå at korkproppen tørrer ud.

Vin med skruelåg

Vin med skruelåg lider stadig under et omdømme at være ”billige” vine. Det er dog langt fra sandheden. Tag f.eks. New Zealand, der har en af verdens højeste gennemsnitspris på eksporteret vin og som samtidig har været et af de hurtigste lande til at tage skruelåget til sig: over 90% af vinene er lukket med skruelåg.

Plastikpropper eller kunstpropper

Kunstpropper er lavet af kunstigt materiale, der forsegler på samme måde som en korkprop. Nogle vil mene, at de ikke er så flotte som korkpropper. Til gengæld er du sikker på, at din vin ikke har propsyge, når du åbner den.