Bryd vanerne! Rødvin til kød og hvidvin til fisk – sådan har vi altid fået at vide, at det skal være. Men nu bryder vi normerne en lille smule. Vender rundt på vanerne og ordene ”plejer” og ”bør”. For hvidvin kan være et perfekt valg til kød – og omvendt kan røde vine være fantastiske sat sammen med fisk. Her guider vi med et par eksempler på udmærkede og alternative mad- og vin-matches. Alle vinene kan du selvfølgelig finde på hylderne i Kvickly.

Hvidvin til svinekød

Riesling fra Alsace
Den aromatiske smag, friske syre og lette sødme i vinene i Alsace lavet på riesling-druer, gør at de egner sig godt til kogt flæsk eller æbleflæsk.

Alsace Pinot Gris
Pinot gris-druen har en let og lidt sødmefuld smag og duft, og sammen med den fine syre og lette mineralitet gør den sig rigtig godt til f.eks. mørbrad i champignonsauce.

Rødvin til fisk

Bourgogne Pinot Noir
Vine lavet på pinot noir-druer fra Bourgogne er som oftest lette, saftige og lyse i smag og duft. Denne ’frugtfriske’ egenskab sammen med de milde tanniner (eller garvesyre) gør den god til f.eks. skindstegt multe.

Louis Reynald Pinot Noir
På trods af en oprindelse i det solrige Sydfrankring er der her tale om en Pinot Noir i fin balance med en delig frugt, men også en god syrebalance. En oplagt vin til buffeten, pasta, kylling og ost.

Barbera d’Asti
Barbera d’Asti fra Asti i Norditalien (hvor navnet til den søde mousserende vin asti også kommer fra) laves af druen barbera. Druen giver vine med en rigtig flot syre, frugtsødme og krydring og den passer godt til grillet tun – gerne sammen med grøntsager med lidt grillsmag på.

For alle 3 rødvine gælder det, at de bør serveres let afkølede (12-14°C).

Vin til kalvekød og oksekød

Marea Chardonnay
En intens og frisk duft med noter af ananas, papaya og frisk tropisk frugt. Smagen er saftfuld og fed med en behagelig syre. Serves til lys fisk, kalv, stegt kylling og salater.

Spier Private Collection Chardonnay
En dejlig vin fra Sydafrika med en flot strågul farve med grønt skær. Duft af honningmelon. Blød cremet smag af sødlig melon, citrus og mineraler. God og fyldig vin med fyldig eftersmag. Serves til retter med fisk eller svinekød.

Peter Yealand Sauvignon Blanc
Sauvignon blanc fra kongeområdet Marlborough i New Zealand. Masser af stikkelsbær og hyld i næsen, god syre samt en cremet fornemmelse i munden.

Prøv den til en pariserbøf med det hele!

Kom forbi og spørg vinafdelingen i din lokale Kvickly og få endnu mere inspiration med hjem.