Græskar udskæring og tips til flotte græskarlygter

· af Kvickly

Den 31. oktober fejrer vi Allehelgensaften, som oprindeligt er en amerikansk tradition, der går under navnet Halloween.

Som det er gået med flere andre amerikanske højtider, har vi også i høj grad taget Halloween til os, som var det en dansk højtid. Det ses bl.a. på de mange flotte græskarlygter, der pryder entreer, haver og vindueskarme rundt om i landet i oktober måned. Halloween græskar er flotte og (u)hyggelige, men det er en kunst, at få de helt rigtige ansigter frem i græskarret.

Derfor har vi samlet nogle af de bedste tips og tricks til, hvordan du laver de flotteste græskar udskæringer – og ikke mindst hvad du kan bruge græskarkernerne og indmaden til efterfølgende.  

Hvad skal du bruge for at lave et Halloween græskar?

Inden du begynder din græskar udskæring, er det vigtigt, at du benytter de rigtige værktøjer, hvis dit Halloween græskar skal blive, som du ønsker det.


Du skal bruge:

  • Skarp kniv
  • Lille urtekniv
  • Nåle eller tape
  • Tykt søm

Når du har samlet disse redskaber, så er du klar til at lave de flotteste græskar udskæringer. Du mangler bare lige græskarret!

Tip!
Vælg et mellemstort til stort græskar. Det er lettere at få detaljerne med, når du har et større område at arbejde på.

Græskar udskæring med printede eller personlige mønstre?

Når du har samlet alle redskaberne og fundet et græskar i en passende størrelse, kan du begynde at overveje, hvilket mønster du gerne vil udskære. De klassiske Halloween græskar består oftest af trekantede øjne og en takket, grinende mund.  

Du kan vælge at printe en skabelon til græskar udskæring eller tegne dit eget mønster på et stykke papir, hvorefter papiret fastgøres på græskarret med nåle eller tape. Det store søm bruges nu til at afmærke mønstret i græskarret ved at prikke sømmet gennem papiret.  

Er du god til at tegne, kan du vælge at tegne dit mønster direkte på græskarret.

Græskar udhuling

Når du skal udhule et græskar, skal du bruge en skarp kniv til at skære toppen af græskarret af. Det bliver flottest, hvis du skærer et takket mønster – og så sidder ”låget” i øvrigt også bedre fast efterfølgende. Når du har skåret toppen af, er du klar til selve udhulingen af dit Halloween græskar.

Brug en ske til at skrabe indmaden forsigtigt ud – men smid det endelig ikke i skraldespanden! Nederst her på siden får du i stedet en lækker opskrift, hvor både græskarindmaden og græskarkernerne indgår.

Det er vigtigt, at siden på græskarret, hvor mønstret sidder, er tyndere end de andre sider. På den måde bliver græskar udskæringen lettere – og de tykke sider hjælper til at holde formen på dit Halloween græskar. 
  

Tip!
Hvis du ønsker at forlænge holdbarheden yderligere, så kan du pensle græskarret med atamon indvendigt.

Udskæring af mønster

Nu er du klar til at udskære selve mønstret efter afmærkningen, du har lavet med sømmet. Tag urtekniven og skær forsigtigt mønstret ud. Når græskar udskæringen er overstået, er dit Halloween græskar klar til at blive lyst op.

Du kan nu vælge, om du vil oplyse dit Halloween græskar med levende lys eller med LED lys. Stearinlys får græskarret til at fremstå mest ”levende”, mens LED lys er sikrere, hvis du skal have græskarret stående indenfor, eller hvis du har små børn i huset. 

Hvor skal dit Halloween græskar stå?

Inden du første gang stiller dit græskar udenfor en kold oktober nat, er det er en god idé at lade græskarret tørre i en varm stue.

Da græskarret nærmest fungerer som en lygte, kan du derfor bruge dit Halloween græskar til at oplyse mørke kroge – således fremstår udskæringen og mønstret også pænest.

Det mest ”almindelige” er at lade det udskårne græskar pynte din entre eller have, men der er selvfølgelig ingen regler. Du kan også stille dit græskar i vindueskarmen, så hele gaden kan få glæde af den (u)hyggelige Halloween stemning.  

Opskrift med græskarindmad og græskarkerner

Efter græskar udskæringen er overstået, begår mange den fejl, at de smider både indmad og græskarkerner i skraldespanden, men det er en stor fejltagelse! Den friske indmad og de store græskarkerner er geniale at bruge i madlavningen 

Tip!
Græskarkerner er rige på både fibre og protein. En portion græskarkerner på 100 g indeholder hele 19 g protein.


Sådan laver du sprøde græskarkerner: 

  1. Fraskil græskarkernerne fra indmaden.
  2. Skyld og rengør græskarkernerne fuldstændigt, så der ingen indmad er tilbage på dem.
  3. Dup kernerne med køkkenrulle eller et rent viskestykke og lad dem tørre.
  4. Rist kernerne på en mellemvarm pande eller i en forvarmet ovn.
  5. Når græskarkernerne er ved at få lidt farve, kan du krydre med lidt salt og olie – eller din egen krydderiblanding.

Lad herefter græskarkernerne afkøle, og så er de klar til brug.

Græskarsuppe lavet med græskarindmad

Indmaden, du har til overs efter græskar udskæringen, kan bl.a. bruges til at lave en lækker græskarsuppe, som du kan pynte med de hjemmelavede græskarkerner.

Således kan du få maksimalt ud af dit græskar og servere en fantastisk Halloween middag, samtidig med at det flotte Halloween græskar pryder dit hjem.