Sådan tilbereder du dine grønne asparges

· af Kvickly

Er du vild med grønne asparges, og kan du bare ikke få nok af dem i dine sommersalater eller som tilbehør til frokosten? Det kan vi heller ikke, og det er der mange gode grunde til.

Grønne asparges har nemlig en helt fantastisk smag, og så er de supersunde for kroppen, fordi de er proppet med sunde kostfibre og gode vitaminer.

Hvad er asparges?

Asparges er en stængelgrøntsag, der er i familie med bl.a. bladselleri, fennikel og rabarber. Der findes to varianter af asparges: De hvide- og de grønne asparges. Du kan genkende en asparges ved dens faste stængel og dens fyldige ”hoved”.

Asparges er en skøn forårsbebuder og særlig lækker i månederne fra april til juni, hvor de grønne asparges er i højsæson herhjemme. Asparges er derfor et hit i diverse, lækre sommersalater eller på grillen svøbt i bacon, når solen står højt på himlen.

Den sprøde stængelgrøntsag har en dejlig, karakteristisk smag, og så er asparges supersunde for kroppen. Der er derfor mange fordele ved at kaste sig over de grønne asparges ved middagsbordet – uanset om du gør det for den skønne smag eller for de sunde vitaminer og fibre.

Spis grønne asparges med god samvittighed

Tidligere var det de hvide asparges, der hittede i det danske køkken, men de grønne asparges har vundet større indpas i de seneste år, og det er med god grund! De grønne asparges kan nemlig gøre underværker for din krop og glæde dine smagsløg.

Grønne asparges er tilmed meget kaloriefattige. Der er ca. 25 kcal pr. 100 gram, og grønne asparges har også et større næringsindhold end de hvide asparges, så du kan roligt spise løs uden at skulle bekymre dig om kalorierne.

Grønne asparges har derudover et højt indhold af antioxidanter og kostfibre. Grønne asparges indeholder desuden en stor mængde af de gode vitaminer, herunder B6, C-vitamin og folacin, som kroppen har brug for.

Tilberedning af grønne asparges

Grønne asparges er nemme at tilberede, da de ikke skal skrælles, som de hvide asparges skal. De er samtidig tynde og kræver derfor ikke den store tilberedning før en middag, hvor der står grønne asparges på menuen.

Psssst!
Knæk grønne asparges i hånden. Så "slipper" de selv lige der, hvor aspargesen går fra at være spiselig til sej. 

 

Det eneste, du skal, er at brække den nederste, træede del af stilken og herefter skylle de grønne asparges grundigt før brug. Du kan vælge at koge eller stege dem, men du kan også spise dem rå, hvis du ønsker det.

Hvis dine asparges er helt friske, skal du ikke knække meget af bunden men blot den nederste, træede del af.


Artiklen fortsætter under tilbuddene.

Holland, kl. I 200 g. Kg-pris 100,00.

1 bakke

20,-

Smag Forskellen Dulcita tomater

Holland, kl. I 200 g. Kg-pris 100,00.

Danmark, kl. I  Stk.-pris 12,00.

1 stk.

12,-

Danske blomkål

Danmark, kl. I Stk.-pris 12,00.

Gå aldrig glip af gode tilbud eller nyheder fra Kvickly

Tilmeld dig Kvicklys nyhedsbrev og få altid de nyeste tilbud, spændende konkurrencer, events, masser af inspiration og nyheder om Kvickly – direkte i din indbakke. Meld dig til nu.

Grønne asparges som tilbehør

Du kan anvende de grønne asparges i supper, som tilbehør eller som forret sammen med en god sauce eller dressing. Du kan både bruge aspargesene rå i diverse sommersalater, lynstegt på panden eller grillet i foliebakke på grillen på en sommerdag.

Som forret kan du dampe de grønne asparges i et par minutter og servere dem med hakkede æg og kapers i en vinaigrette. Ved siden af kan du servere et lækkert brød fra bageren - det sætter prikken over i’et.

Der er således mange muligheder for at bruge de grønne asparges i en forskellige, lækre retter.

Salater med asparges

Du kan lave en masse salater med de grønne asparges, der er lige rige på smag og gode vitaminer.

Du kan eks. lave en dejlig forårssalat med grønne asparges, der smager skønt til grillede fisk eller kød. Du kan bl.a. kombinere grønne asparges med grønne eller hvide bønner, avocado, feta og en lækker marinade.

Du kan også tilsætte andre grøntsager eller oste alt efter, hvad du er til.

Hvor længe skal asparges koge?

Asparges er nemme at tilberede og kræver ikke lang kogetid. Du bør dog koge eller stege grønne asparges i 2-4 minutter, da det giver det bedste resultat. Det er vigtigt, at kogetiden er kort, så dine asparges ikke bliver bløde og mister smag – smag gerne undervejs.

Du kan også dampe de fingertykke stænger i 3-4 minutter i en gryde med vand, salt, sukker og smør. Det giver også et lækkert resultat!

Gode tips til opbevaring af grønne asparges

Sæsonen for grønne asparges er kort, så nyd den danske delikatesse, mens den er her!

Hvis dine asparges er blevet lidt kedelige, kan du skære en smule af bunden og komme dem i et glas koldt vand i ca. 30 minutter. Så holder de længere tid og går således ikke til spilde.

Grønne asparges kan holde sig i op til to uger i køleskabet - gerne i en tætlukket plastpose eller i et fugtigt klæde.

Grønne asparges på tilbud?

Uanset om du skal have grønne asparges til en skøn sommersalat eller som tilbehør til lækker grillmad, kan du starte indkøbsplanlægningen med et kig i vores tilbudsavis.

Du kan også se, hvor din lokale Kvickly butik ligger.